Sanserum kan være med til at støtte alle elever

Sanserum kan være med til at støtte alle elever

Tidsstempel: 18. december 2023 kl. 4:16
Kildeknude: 3026273

Hovedpunkter:

Siden COVID har mange skoler over hele landet investeret ESSER-midler i sanserum. Tilgængeligheden af ​​denne finansiering har sammen med de komplekse traumeproblemer forårsaget af pandemien – herunder social isolation, depression og generaliseret angst – fået undervisere til at øge deres fokus på vigtigheden af ​​social-emotionel læring (SEL) for at imødegå alle elevers behov. Efterhånden som 2023 slutter, er det vigtigt at bemærke denne tendens og dens oprindelse fra primært brug i specialundervisning til det nuværende, fortsatte skift mod universelt design og inklusion.

Hvad er et sanserum?

Et sanserum er et udpeget område eller rum, der er designet til at hjælpe eleverne med at praktisere og integrere begreberne selvregulering eller selvledelse ved hjælp af sensoriske og andre værktøjer. Fra et lille hjørne til et fuldt rum bliver sanserum i stigende grad implementeret i skoler, hjem, virksomheder og offentlige steder som stadioner og lufthavne.

I skolerne har sanserum traditionelt været brugt af elever med særlige behov, såsom dem på autismespektret eller dem med svære/dybtgående kognitive, intellektuelle og/eller motoriske handicap. Ofte omtalt som multisensoriske miljøer, blev disse rum designet til at understøtte udviklingen af ​​kognitive, motoriske, sociale og selvreguleringsfærdigheder med muligheder for at individualisere og tilpasse aktiviteter specifikt til hver elev.

Nogle elementer i rummet kan endda tilpasses til instruktion. Hvis hele klassen for eksempel arbejder på en astronomi-lektion, kan det multisensoriske miljø omfatte en projektor, som brugeren kan tænde for at se billeder af stjerner, planeter eller et panorama af en galakse over hovedet.

Hvordan ændrer sanserum sig?

Under pandemien, og nu efterhånden, har sanserum ændret sig fra at blive brugt med kun dem med særlige behov til mere inkluderende miljøer, der understøtter alle elever som en del af universelt design for læring. Som ergoterapeut med uddannelse i sanseintegration ved jeg sammen med mine kollegaer, at vi har mange elever, ikke kun dem med særlige behov, som kan være overfølsomme over for berøring, bevægelser, syn og lyde eller har andre sanser. bearbejdningsudfordringer.

Dette kan være relevant for studerende med ugunstige barndomsoplevelser (ACE'er), som nu kan omfatte de komplekse traumer og bivirkninger fra pandemien. En traumereaktion, hvad enten det skyldes omsorgssvigt, misbrug, mangel på mad, tab af en forælder/plejer, skilsmisse osv., kan nogle gange efterligne en sansebehandlingsudfordring. Med denne cyklus begynder kamp-, flugt- eller frys-reaktionen, hvis eleverne bliver overvældet af daglige stressfaktorer, og dermed kan nedsmeltninger, aggression, tilbagetrækning eller andre adfærdsproblemer medføre. At skabe et sensorisk beroligende rum kan hjælpe med at understøtte selvregulering og selvledelse for at forhindre denne eskalering. Når de bruges som en del af en daglig rutine og ikke som belønning eller straf, kan disse sansepauser gøre en dybtgående forskel ved at hjælpe eleverne med at klare sig gennem skoledagen, mens de lærer dem at lære og forsvare deres sansebehov.

Siden COVID har jeg også set en stigning i skoler, der skaber stille sanserum for deres pædagogiske personale. En fornyet lærerlounge kan nu indeholde en boblevæg til beroligende visuel og auditiv input, en massagestol og/eller et vægtet tæppe til dybt tryk på tryk og nogle fidgets eller andre sensoriske værktøjer. Ligesom vores elever skal lærere være opmærksomme og øve sig i at tage regelmæssige sansepauser.

Nogle elever kan have brug for bevægelse for at hjælpe med selvregulering. Forskning har vist, at fysisk aktivitet hjælper med at understøtte fokus, opmærksomhed og følelsesmæssig regulering. Alligevel får mange elever i dag ikke nok bevægelse på grund af nedsat frikvarterstid, reduktion af nødvendige fysiske undervisningsminutter og fjernelse af legeredskaber. Sanselige rum, der inkorporerer bevægelsesinput (det vi kalder "vrikkerum") kan hjælpe elever, der har brug for dette ekstra input, og kan inkludere sanseværktøjer såsom en minitrampolin, en gynge eller en forhindringsbane på løbehjul.

Byg dit eget sanserum

Som OT stiller jeg altid spørgsmålet: "Hvordan ser et sanserum ud for dig?" At definere rummets behov og mål hjælper med at bestemme udstyr og næste skridt. Et stille rum vil se anderledes ud end et vrikkerum, for eksempel, og vil kræve forskellige elementer at inkorporere. Se på sensoriske præferencer som:

  • Visuelt input såsom boblerør, lysterninger, blinklys, fiberoptisk belysning, visuelle projektorer eller stillbilleder;
  • Auditivt input såsom musik eller vibroakustiske stykker (højttalere er indbygget i møblerne til lyd og vibration), en hvid støjmaskine eller støjreducerende hovedtelefoner;
  • Dybt berøringstryk eller tunge arbejdsinputværktøjer såsom en sækkestol (eller andre møbler, der passer rundt om barnet for at definere rumlig grænse), en crashmåtte, en vægtet skødepude eller tøjdyr;
  •  Bevægelsesinput såsom en gyngestol, lineær gynge eller fidget-værktøjer til hænderne; og
  • Lugt eller lugt input såsom brug af æteriske olier/aromaterapi. (Bemærk: At undgå kemikalier og/eller syntetiske stoffer som kommercielle luftfriskere, parfume og lotioner er også lige så vigtigt!).

Hvis budgetter er et problem, er kreativitet og opfindsomhed bedre langsigtede allierede til at skabe et sanserum end at købe det billigste. Mange børn, især dem, der betragtes som sansesøgende, kan være ekstremt hårde ved møbler og forsyninger på grund af moduleringsproblemer med dårlig registrering af sanserne. Disse elever vil måske gynge eller spinde for meget, klatre på møbler, støde ind i andre genstande/mennesker eller klemme limflasken for hårdt! At give mere holdbar bevægelse, dybt berøringstryk og fidget-værktøjer vil være den ekstra udgift værd.

For at begrunde og/eller skabe opmærksomhed er sociale medier et vidunderligt sted at browse. Der er så mange private og offentlige rum, der skriver om at støtte neurodiverse elever og skabe mere sansevenlige miljøer.

Mit håb som OT er, at COVID-pandemien kan have været med til at skabe mere opmærksomhed og fremskynde skiftet i forståelsen af ​​vigtigheden af ​​SEL. Alle elever skal lære at selvregulere sig for at føle sig rolige og trygge, hvilket er en forudsætning for læring. At skabe et støttende sanserum er endnu et værktøj til at sikre elevernes succes.

Cecilia Cruse, MS, OTR/L, ergoterapeut og fagekspert med særlige behov, skolespeciale

Cecilia Cruse, MS, OTR/L, er ergoterapeut og specialfagsekspert ved Skolespecialitet. Hun kan træffes kl cecilia.cruse@schoolspecialty.com.

Seneste indlæg fra eSchool Media Contributors (se alle)

Tidsstempel:

Mere fra E Skolenyheder