Det virker som et indlysende spørgsmål, men svaret er noget mere komplekst, end du måske først troede. Penge er ikke kun puslespillet, puslet i din sparegris eller folderne i lommen. Der er mindst 5 forskellige typer penge i en økonomi, ofte omtalt som M0, M1, M2, M3 og M4.
M0 — M4 refererer til den type penge, der er i omløb på et givet tidspunkt, og forståelsen af disse begreber hjælper med at forklare, hvorfor den amerikanske dollar stadig er en mangelvare. På et tidspunkt, hvor dollaren burde være svag på grund af en hidtil uset monetær inflation fra Federal Reserve, overgår den faktisk alle andre større valutaer.
M0 omtales almindeligvis som basispenge. Det er de penge, som centralbanken, såsom den amerikanske centralbank, opretter eller udskriver. Når disse penge kommer i omløb, f.eks. ved at købe værdipapirer eller som direkte betalinger til offentligheden i krisetider, kan de fortsætte med at skabe andre typer penge.
Når basispenge kommer ind i banksystemet, kan de enten forblive statiske eller multipliceres afhængigt af hvilken type konto de er indsat på. Hvis kontoen er meget likvid, såsom en løbende konto eller checkkonto, forbliver de oprindelige penge i samme mængde som basispenge, men det omtales nu som M1.
M1 begynder at blive kompliceret på grund af den måde, det moderne fraktionelle reservebanksystem fungerer på. Vi så på dette i en tidligere artikel [https://blog.paribus.io/how-does-finance-work-a122fa99e0ce], men for at opsummere hovedpointen, behøver bankerne ikke at beholde alle de penge, der er deponeret hos dem. Hvis disse penge opbevares på en mindre likvid konto, såsom en opsparingskonto, kan de bruges til at sikre gæld.
I denne sammenhæng refererer likviditet til, hvor let tilgængelige pengene er, og mindre likvide konti pålægger normalt en tidsforsinkelse for at få adgang til midlerne i dem. Årsagen til forsinkelsen er, at midlerne ikke længere eksisterer fuldt ud på kontoen, og det giver en buffer for banken til at erstatte pengene i tide til, at de kan trækkes ud.
I USA behøver regulerede banker kun at holde 4 % af midlerne i reserve for hvert lån, de foretager. Så hvis nogen indsætter $100 på en opsparingskonto, betyder det, at banken nu kan bruge over 90% af dette indskud til at sikre nye lån. Dette skaber yderligere penge, som, hvis de indsættes på en anden checkkonto, lægges til det samlede antal M1-penge.
Mens M0 er de basispenge, som centralbanken har skabt fra ingenting, er M1 i store træk summen af basispenge plus eventuelle yderligere penge, som regulerede banker har skabt, og som også er gemt på meget likvide konti. M2 er den samlede sum af M1 plus eventuelle penge, der er blevet indsat på mindre likvide konti, såsom opsparingskonti.
I USA er de vigtigste målinger af pengemængde og cirkulation M1 og M2, men i andre lande som Storbritannien tager centralbanken også højde for M3 og M4. De sidstnævnte to typer penge refererer til mere illikvide former såsom investeringsforeninger, kommercielle papirer og aktiver uden for regulerede banker.
Normalt inden for ét land vil centralbanken bevæge sig mellem pengepolitiske stramninger og lempelser ved at hæve eller sænke renten. De gør dette for enten at reducere mængden af penge, som bankerne skaber i nye lån, eller tilskynde til oprettelse af nye penge i lån.
Når pengemængden er høj, som når M1 stiger hurtigere end M0, tyder det på, at bankerne skaber masser af nye penge i form af lån. Det betyder igen, at forbrugerne normalt vil bruge disse penge på produkter og øge efterspørgslen efter varer. Når en økonomi er i recession er det en god ting, men når der er høj inflation er det en dårlig ting, da det driver priserne højere, hvis efterspørgslen overstiger udbuddet.
Som med alle ting er det ikke en entydig, sort-hvid situation. Der er masser af nuancer såsom hastighed på udbudssiden. Hvis der er mange penge i økonomien og ingen problemer med udbuddet, får det ikke priserne til at stige, faktisk udvider det økonomien og gør den sundere. Dette er grunden til, at regulerede banker har lov til at skabe penge fra den blå luft, det er en delegation af centralbankens beføjelser til at hjælpe økonomien med at ekspandere.
Når der er begrænsninger på udbuddet af varer og masser af penge i økonomien, får det normalt priserne til at stige eller oppuste. Dette sker dramatisk i mange økonomier, især Storbritannien og Europa på grund af den energikrise, de står over for, når vinteren nærmer sig.
Også i USA har der for nylig været en betydelig inflation, primært på grund af omkostningerne ved at indføre sanktioner mod Rusland, hvilket igen øgede omkostningerne til brændstof og råvarer. Men mens andre landes valutaer taber værdi på grund af inflation, fortsætter den amerikanske dollar sin parabolske stigning i styrke. Dette skyldes det faktum, at den amerikanske dollar er verdens reservevaluta.
Over 80 % af al international handel foregår ved hjælp af US Dollar, og på trods af stigningen i indenlandske pengeudskrivning, er der et forsyningsproblem for udenlandske lande med at få nok US Dollars. Efterhånden som de globale priser er steget, er efterspørgslen efter amerikanske dollars fra resten af verden også steget. Efterhånden som dens styrke øges, svækker den også andre valutaer og bliver en stadigt større spiral.
Resultatet er, at amerikansk eksport bliver dyrere, transnationale handler, der udføres i amerikanske dollars, bliver dyrere for alle undtagen USA, og import til USA bliver billigere. At forstå den rolle, som den amerikanske dollar spiller i den globale handel, er også en måde at forklare, hvorfor regulatorer er så optaget af dollar-denominerede stabile mønter, hvilket er et emne, vi vil se på senere på ugen.
Samlet set er penge ikke kun de kontanter, du har mellem hænderne. Det kan skabes af centralbanker og ganges med regulerede banker. I tider, hvor penge ikke længere skal bakkes op af noget fysisk, har vi endnu ikke set, hvordan centralbanker og regulatorer formår at stabilisere alles finanser i en stadig mere ustabil verden.
Skønheden og løftet ved DeFi er, at det giver hvert projekt mulighed for at skabe sin egen pengepolitik. Tokens kan være begrænsede, deflationære eller inflationære. Desuden kan valgene mellem hver tilgang stemmes for og implementeres af token-indehavere snarere end dikteret af centralbanker.
Tilmeld dig Paribus-
Hjemmeside | Twitter | Telegram | Medium | Discord
- Coinsmart. Europas bedste Bitcoin og Crypto Exchange. Klik her
- Platoblokkæde. Web3 Metaverse Intelligence. Viden forstærket. Adgang her.
- Kilde: Platon Data Intelligence: Platodata.ai