Udforskning af de religiøse skrifters ophavsretskompleksiteter – en blanding af gammel visdom og moderne lovlighed

Genudgivet af Platon

Abonnenter: 0

Lad os dykke ned i en rejse med ophavsret til religiøse skrifter, hvor de hellige religiøse bøger møder intellektuelle ejendomsrettigheder, hvilket giver anledning til diskussioner om ejerskab og brug af hellig viden.

Copyright, som er en af de vigtigste intellektuelle ejendomsrettigheder, fungerer som et skjold for skaberne af originale litterære, dramatiske, kunstneriske og musikalske værker, kinematografiske film og lydoptagelser. Dette omfatter en lang række privilegier såsom retten til at reproducere, kommunikere, tilpasse og oversætte værket under ophavsretlig beskyttelse. Så det kan siges, at ophavsret fungerer som en depotansvarlig, der sikrer ophavsmændenes rettigheder til det ophavsretligt beskyttede værk.

Den indiske lov om ophavsret, 1957 og reglerne om ophavsret danner grundlaget for beskyttelsen af ophavsret i Indien. Det er vigtigt at bemærke, at blotte koncepter eller ideer ikke kan være ophavsretligt beskyttet, men det originale udtryk for sådanne ideer eller koncepter er underlagt ophavsret, som vi kan se i RG Anand-sagen (AIR 1978 SC 1613), hvor retten kun tildelte ophavsretlig beskyttelse til originale udtryk for ideerne eller koncepterne og ikke for ideerne i sig selv. Denne copyright-beskyttelse begrænser ikke kun rettigheder til skaberen; det kan også gøres krav på af dem, der erhverver ophavsrettighederne fra ejeren eller også af en person, der handler på vegne af ejeren af det ophavsretligt beskyttede værk.

De berømte religiøse tekster i Indien som Mahabharata, Koranen og Bibelen holder autoritet som en kilde til visdom og guddommelig vejledning. De hellige religiøse tekstbøger omhandler grundlæggende livsprincipper og læresætninger. Millioner af mennesker omfavner disse religiøse skrifter i deres daglige liv.

Her opstår et spørgsmål: Ophavsretsbeskyttelse kan gives til religiøse skrifter?

NEJ, religiøse skrifter er ikke underlagt ophavsret. Religiøse skrifter findes i det offentlige domæne, så de er ikke underlagt copyright-beskyttelse. Dette angiver, at gamle religiøse tekster såsom Mahabharata, Bhagavad-Gita, Koranen, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente eller konventionelle gengivelser af Bibelen er undtaget fra ophavsretlig beskyttelse. Det er afgørende at bemærke, at moderne oversættelser og fortolkninger af disse religiøse tekster er berettiget til ophavsretsbeskyttelse som originale særprægede værker af skaberen.

New International Version Bible (NIV) udgivet i 1978 er beskyttet af Copyright © 1973, 1978, 1984, 2011 af Biblica, Inc. For at bruge denne NIV-tekst kræves tilladelse eller overholdelse af copyright-indehaveren. Selvom religiøse tekster som Ramayana og Mahabharata mangler copyright-beskyttelse, er transformative værker som Ramanand Sagars tv-serie Ramayana eller BR Chopras Mahabharata underlagt copyright-beskyttelse.

I en nylig afgørelse truffet af Delhi High Court i sagen indgivet af Bhaktivedanta Book Trust mod Bhagavatam (CS(COMM) 657/2023 og IA 18425/2023-18431/2023) med anmodning om et permanent forbud mod krænkelse af ophavsret, skadeserstatning og andre midler. Der blev taget retslige skridt mod nogle John Doe-websteder og mobilapplikationer, der blev anklaget for at kopiere sagsøgerens ophavsretligt beskyttede værker uden at få tilladelse fra ejeren.

I den foreliggende sag fik sagsøgeren ophavsretlig beskyttelse for oversatte religiøse tekster kaldet "Shlokas". Delhi High Court bemærkede, at de religiøse skrifter ikke kan beskyttes af ophavsret, men copyright-beskyttelse kan ydes til tilpasninger af skrifter, herunder forklaringer, resuméer, betydninger, fortolkninger eller transformative værker såsom audiovisuelle eller dramatiske værker. I den foreliggende sag skabte de tiltalte værker, der var ud over ren gengivelse af religiøse skrifter, det omfattede resumé, introduktion, forord, omslag osv. af sagsøgerens ophavsretligt beskyttede værker. Retten beordrede at fjerne de krænkende websteder og mobilapplikationer og forbød også de sagsøgte at gengive, udskrive, kommunikere osv. enhver del af sagsøgerens værker.

Scenarie ud over de indiske grænser

Når man ser på det amerikanske scenarie, er forbindelsen mellem ophavsretsloven og religiøse skrifter i USA kompleks og nogle gange uklar. Ophavsretsbeskyttelsen, som er designet til at sikre de originale værker i en bestemt periode, skaber udfordringer, når den anvendes på religiøse tekster. Mange af disse religiøse tekster eksisterede længe før oprindelsen af moderne ophavsretslove og har betydelig kulturel og åndelig betydning.

I lighed med Indien giver den amerikanske lov om ophavsret heller ikke ophavsretlig beskyttelse til værker, der er faldet ind i det offentlige domæne som religiøse skrifter. Værket, der er i det offentlige domæne, involverer dog en vis modifikation, oversættelse, musikalsk arrangement, dramatisering, fiktionalisering, filmversion, lydoptagelse, kunstgengivelse osv. betragtes som "afledt værk" i henhold til sektion 101 i US Copyright Act of 1976 og kan være underlagt ophavsretsbeskyttelse.

I en nylig sag mellem JBrick, LLC v. Chazak Kinder, Inc. et al., 1-21-cv-02883 (EDNY 21. sep. 2023), hvor sagsøgeren skabte en legoklods fortolkning af "det andet hellige tempel" baseret på uafhængig forskning i forskellige skrevne manuskripter og konsultation med rabbinere. Sagsøgeren har registreret ophavsret til det Andet Hellige Tempel-produkt inklusive dets billede. De sagsøgte producerede et lignende produkt og hævdede, at eftersom oplysningerne om Det Andet Hellige Tempel er offentligt tilgængelige, mangler sagsøgerens ophavsretligt beskyttede værker originalitet. Eastern District of New Yorks distriktsdomstol fastslog, at sagsøgerens værk var underlagt ophavsretsbeskyttelse, fordi det var tilstrækkeligt kreativt. Domstolen fastslog, at enhver fornuftig jurymedlem ville være enig i, at sagsøgerens andet hellige tempelprodukt, anerkendt af begge parter som afledt af en oversættelse, der involverede forskning, analyse og fortolkning af skrevne jødiske religiøse tekster for at skabe en 3D-skulptur af en struktur ødelagt i 70 e.Kr. , demonstrerer nok kreativitet til at kvalificere sig til ophavsretsbeskyttelse.

I betragtning af ophavsretsproblematikken, såsom ejerskabet og tilgængeligheden af disse religiøse skrifter, afspejler det sammenstødet mellem gammel visdom og moderne juridiske kompleksiteter. En sammenligning af situationen i Indien og USA afslører, at love om ophavsret står over for vanskeligheder med disse udfordringer, idet de forsøger at beskytte afledte og tilpasninger af disse værker, mens de på samme tid forsøger at anerkende religiøse skrifters åndelige værdier. Alle disse kompleksiteter indikerer et behov for at løse en balance mellem beskyttelsen af religiøse tekster og de stadigt skiftende juridiske implikationer af ophavsret.