Medarbejderejerskab giver mulighed for en mere ligelig fordeling af aktiver, højere investeringer og mere vækstorienteret iværksætteri. Hvis medarbejdere også kan blive medejere, kan det give individuelle, virksomhedsniveau og brede sociale fordele. Medarbejderejerskab er også et incitament til iværksætteri og højere moral.
Fordelene ved medarbejdernes ejerskab er bevist tydelige i rapporten Få medarbejdernes ejerskab til at fungere i startups og SMV'er, takket være international sammenligning udført af forskere fra European Center for Alternative Finance (ECAF) fra Utrecht University School of Economics (USE).
Ifølge forskerne Ronald Kleverlaan, Lara Spaans og Erik Stam, i Holland er politiske partier, finansministeriet, men også arbejdsgivere og lønmodtagere stadig lidt tøvende over for medarbejdernes ejerskab. De tre forskere blev på vegne af ECAF bestilt af Techleap at foretage en analyse af videnskabelig litteratur, en international sammenligning af medarbejdernes ejerskab og medarbejderaktieoptioner. Rapporten giver et overblik over den institutionelle kontekst i andre lande og fordele ved medarbejderejerskab for medarbejdere, virksomheder og samfund.
Vi talte med Ronald Kleverlaan (administrerende direktør for ECAF og formand for Stichting MKB Financiering) og Erik Stam (professor i Strategi, Organisation og Entrepreneurship ved USE) om rapporten.
Hvad er medarbejderejerskab?
Erik Stam siger, når det kommer til medarbejdernes ejerskab, ”...Vi taler ikke om samarbejdsudvalg eller andre medvirkende organer. Vores forskning omhandler medejerskab af medarbejdere i virksomheder.”
"I nystartede virksomheder (i en tech-virksomhed f.eks.) ser man ofte, at en del aktier ender i hænderne på en begrænset gruppe medarbejdere, fordi de gerne vil binde aktierne til dem," tilføjer Ronald Kleverlaan. ”Men der kan også tænkes en bredere fordeling, hvor både ledelsen og hovedparten af personalet er medejere. Selv formen af et medarbejderkooperativ, hvor virksomheden er fuldt ejet af medarbejderne. Så det er i sandhed en slags glidende skala for medejerskab, som vi opsummerer som 'medarbejderejerskab' – selvom de bagvedliggende juridiske og organisatoriske modeller er forskellige.”
Hvordan vil medarbejdernes ejerskab stimulere det økonomiske system og iværksætteri?
"Vi har en god, robust økonomi i Holland med investeringer i viden og talent, men det ser ikke ud til, at vi rigtig lykkes med at tage produktivt iværksætteri til næste niveau," argumenterer Erik Stam. "Det hollandske system er sat op til en økonomi fra det tyvende århundrede, hvorimod vi i dette enogtyvende århundrede har brug for et system, der er meget mere fokuseret på dynamik og rummelighed. Nye kombinationer, eksperimenter, der dukker op nedefra. Arbejdskraft og kapital er enormt opdelt, især i politik. Medarbejderejerskab kan forbinde arbejdskraft og kapital på nye måder. Det forsøger vi at vende med vores betænkning.
"To store forhindringer i Holland er:
- En meget koncentreret banksektor,
- Et ret begrænset arbejdsmarked.
"Hvis vi gør medarbejdernes ejerskab lettere, slår vi to eller faktisk tre fluer med ét smæk:
- For det første giver det dig mulighed for at udnytte en kilde til alternativ finansiering: medarbejdere finansierer investeringer.
- For det andet er medarbejderne mere involverede og vil også flytte mere med virksomheden og hellige sig de iværksættermuligheder, der opstår.
- For det tredje, i det øjeblik en sådan virksomhed har succes og har en exit (f.eks. bliver børsnoteret eller sælges), så bliver der økonomiske ressourcer tilgængelige – i hænderne på folk, der er mere tilbøjelige til at starte en ny virksomhed eller investere penge i andre nye tiltag. Det betyder, at du bruger den entreprenørielle viden, færdigheder, holdning og finansiering til endnu en generation af virksomheder. Det kalder vi "iværksættergenbrug". Med det følger mere iværksætteri i samfundet.”
Ronald Kleverlaan: ”I Estland har der været en række exits, som en bred gruppe har kunnet drage fordel af. Der er kommet et helt løft af innovative, hurtigtvoksende virksomheder, herunder en stigning i beskæftigelsen. Det har virkelig taget det relativt lille land til et højere niveau.”
Vil medarbejdernes ejerskab skabe ulighed blandt deltagerne?
Ronald Kleverlaan: "Nogle medarbejdere har faktisk mindre kapital at bidrage med end andre. Dette er dog et eksisterende problem. Det nuværende skattesystem forstærker denne ulighed. I Holland skal du allerede betale skat, hvis du har aktier eller optioner, men du kan ikke sælge dem endnu. Så det kan kun gøres af folk, der allerede har kapital – det øger kun uligheden. Så det vil man gerne løse, i det mindste ved at flytte beskatningen bagud. Så når du endelig får pengene sat ind på din konto, er der ingen, der synes, det er mærkeligt også at skulle betale skat. Så kan man jo altid tale om, hvor høj den skat skal være, men det er et andet spørgsmål.”
Erik Stam: ”Djævelen sidder i detaljerne. Så lille en forskel kan have enorme konsekvenser for åbenheden og anvendeligheden af visse finansieringsmuligheder. I øjeblikket er det nemlig sådan, at man skal have en del kapital for at kunne deltage i spillet. Det er penge klogt, pund tåbeligt – lad os beskatte det så tidligt som muligt, så ingen bliver for rige. Hvorimod vores argument er: lad det blomstre først, så vokser det i det mindste stort og du kan beskatte det mere senere.
”Vores nye fortolkning handler mere om, hvordan man kan skabe en meget mere rummelig ejerskabsform i en dynamisk økonomi. Og vi taler ikke kun om 'enhjørningene' i start-up-verdenen (virksomheder, der er 1 milliard værd så hurtigt som muligt). Fra et europæisk perspektiv vil vi hellere se, at velstandsstigningen spredes bredt, ikke at en eller to iværksættere vil købe en kæmpe yacht ud af den, og at de andre medarbejdere knap ser noget udbytte af virksomhedens succes.”
"Hvis du udbetaler til medarbejdere, vil de bruge deres andel i Holland, betale skat og starte nye virksomheder," tilføjer Kleverlaan, "og det genererer bredere velstand."
Forbindelse med fremtiden
Fordelene ved medarbejderejerskab udnyttes i øjeblikket utilstrækkeligt i Holland, fastslår forskerne i rapporten. Holland kunne lære af lande som USA, Canada og Israel, men også fra europæiske lande som Storbritannien, Sverige og Estland, hvordan dette kan implementeres.
Erik Stam: ”Medarbejderejerskab ses for meget som et 'skattespørgsmål' i Holland. Det haster heller ikke. Desuden er der en del store virksomheder i Holland, der er lidt søvnige, og mange selvstændige, som endnu ikke tilbyder den merværdi, som de kunne skabe som et kollektiv. Medarbejderejerskab kan give en betydelig bølge af nye virksomheder, der vil skabe langsigtet velstand. Virksomheder, der bliver fremtidens Shells, Philipses og Unilevers. Virksomheder, der skal sikre, at ikke alle snart bliver selvstændige – måske glade på kort sigt, men som på længere sigt kun har ringe værdi for samfundet og muligvis ikke har en pensions- og invalideforsikring.
»I andre lande er lobbyarbejdet for nystartede virksomheder og andre arbejdskraftkollektiver bedre organiseret. Vi synes, vi har det okay. I de baltiske lande er der meget mere en følelse af, at der skal gøres noget for ikke at gå glip af sammenhængen med fremtiden. Det kan vi godt trække os op af.”
Den traditionelle opdeling mellem arbejdsgiver og arbejdstager er for hård i Holland. Begge parter tænker på deres egne interesser, mens medarbejderejerskab handler om en fælles interesse, hvor man skal vide, hvordan man finder hinanden. – Ronald Kleverlaan
Hvad forventer vi i Holland?
"Det paradoksale er, at politiske partier fra SP til VVD kunne stikke af med dette," siger Stam. Nu sker det modsatte faktisk, og skattevæsenet blokerer for det.
"Også fagforeningerne er stadig imod det," tilføjer Kleverlaan. »Det er også vigtige spillere. De fokuserer udelukkende på faste kontrakter og sikkerhed for medarbejderne. Hvorimod det selvfølgelig også handler om at dele risikoen. Den traditionelle opdeling af arbejdsgiver og medarbejder bliver i hvert fald forfulgt for hårdt i Holland. Begge parter tænker på deres egne interesser, mens det egentlig handler om en fælles interesse, hvor man skal kunne finde hinanden.
Hænger det måske sammen med opfattelsen af begreber som ”medarbejderejerskab”, ”kooperativer” og ”kollektivitet” på den ene side og ”start-ups”, ”scale-ups” og ”profit sharing” på den anden side?
Stam: ”Hvis man skulle nævne én forhindring, ville det være de traditionelle forhold i det hollandske polderlandskab. Og det ufuldstændige billede af, hvad medarbejderejerskab indebærer. Fagforeningerne tænker: 'det er en lidt for risikabel form for aflønning' og arbejdsgiverne tænker: 'det betyder lidt for meget involvering af medarbejderne' – så ingen af dem ønsker det højt på dagsordenen. Det er det, vi gerne vil ændre med denne rapport."
Kleverlaan påpeger, at SP i december 2020 fremsatte lovforslaget om "Fair Sharing Act", hvor hensigten faktisk er at give medarbejderne mulighed for at få del i overskuddet i den virksomhed, hvor de arbejder, og at øge deres stemme i virksomhederne. Dette ville involvere virksomheder med mindst 100 ansatte. Desværre har der ikke været nogen debat om forslaget endnu.
»Skattetiltag har hidtil ofte været rettet mod noget mindre virksomheder, for at give dem et skub til hurtigere vækst. Når de er større, skal de konkurrere på det normale arbejdsmarked. Vores internationale benchmark i rapporten gør meget klart. Det viser blandt andet også, at hvis man ikke længere kan gøre brug af skatteordninger, fordi man for eksempel har halvtreds ansatte, så begrænser man sin vækst. Det er netop i en virksomheds vækstfase, at den mest værditilvækst udvikles – for alle involverede og for samfundet.”
Læs den fulde version af rapporten på engelsk og hollandsk:
Få medarbejdernes ejerskab til at fungere i startups og SMV'er
Kilde: https://www.crowdfundinghub.eu/report-make-employee-ownership-work-in-startups-and-smes/
- Konto
- blandt
- analyse
- omkring
- Aktiver
- Bank
- benchmark
- Bill
- Billion
- Bit
- virksomheder
- købe
- ringe
- Canada
- kapital
- formand
- lave om
- Fælles
- Virksomheder
- selskab
- kontrakter
- kooperativ
- lande
- Nuværende
- debat
- DID
- Direktør
- Handicap
- Hollandsk
- Tidligt
- Økonomisk
- Økonomi
- økonomi
- medarbejdere
- arbejdsgivere
- beskæftigelse
- ender
- Engelsk
- iværksættere
- iværksætteri
- estland
- europæisk
- Udgang
- Endelig
- finansiere
- finansielle
- Fornavn
- Fokus
- formular
- fuld
- finansiering
- fremtiden
- spil
- godt
- gruppe
- Grow
- Vækst
- Høj
- hold
- Hvordan
- Hvor højt
- How To
- HTTPS
- kæmpe
- billede
- Herunder
- Forøg
- ulighed
- Institutionel
- forsikring
- interesse
- internationalt
- Investeringer
- involverede
- israel
- IT
- viden
- arbejdskraft
- stor
- LÆR
- Politikker
- Niveau
- Limited
- litteratur
- lobbyvirksomhed
- Lang
- større
- Flertal
- ledelse
- Marked
- penge
- bevæge sig
- Holland
- tilbyde
- tilbyde
- Tilbud
- Okay
- Indstillinger
- ordrer
- Andet
- Andre
- Betal
- pension
- Mennesker
- perspektiv
- politik
- forslag
- offentlige
- Relationer
- indberette
- forskning
- Ressourcer
- Risiko
- Kør
- Scale
- Skole
- sikkerhed
- sælger
- sæt
- Del
- Aktier
- Kort
- færdigheder
- lille
- SMV'er
- So
- Social
- Samfund
- solgt
- SOLVE
- tilbringe
- delt
- spredes
- starte
- Opstart
- Nystartede
- Tilstand
- Stater
- bestand
- Strategi
- succes
- vellykket
- Sverige
- systemet
- Talent
- taler
- Tryk på
- skat
- Beskatning
- Skatter
- tech
- Fremtiden
- Holland
- handle
- Fagforeninger
- Forenet
- Storbritannien
- Forenede Stater
- universitet
- usability
- værdi
- Voice
- Wave
- Rigdom
- WHO
- inden for
- Arbejde
- virker
- world
- værd
- Udbytte