Politik, profit og påstået bestikkelse: Tyrkiets blomstrende e-handelsmarked kæmper mod monopolisering

Genudgivet af Platon

Abonnenter: 0

E-handel i Tyrkiet kan opdeles i to epoker: tiden før Trendyol og tiden efter. Dette selskab er majoritetsejet (86 procent, for at være præcis) af den kinesiske e-handelsgigant Alibaba. Da Trendyol og Alibaba gik sammen i 2018, blev de hurtigt tyrkeres foretrukne online shoppingdestination på tværs af næsten alle produkttyper.

Før vi dykker ned i de fængslende drejninger i forretningslandskabet, som kunne konkurrere med en episode af "House of Cards", lad os undersøge nogle statistikker, der kaster lys over den aktuelle markedssituation. Ifølge HSBC Global Research-rapporten (2021), Tyrkiets e-handelsmarked ligner lidt et to-hestevæddeløb, hovedsageligt kontrolleret af Trendyol og Hepsiburada.com. Mens Hepsiburada.com topper salget inden for elektronik, er Trendyol førende inden for flere kategorier, herunder mode, kosmetik og personlig pleje. Det er værd at bemærke, at Amazon var den nyeste spiller på markedet på tidspunktet for rapporten og er på vej til at blive en seriøs konkurrent på kort tid.

Trendyols kvælertag på markedet var så ubøjelig, at det skubbede eBay, den første store internationale aktør på Tyrkiets e-handelsmarked med en lokal spillers (GittiGidiyor) opkøb, mod exit. Som tilføjelse til eBays problemer, lancerede Amazon en ambitiøs entré på scenen, og medbragte sit udvalg af Prime-arsenal. Disse faktorer – Trendyols dominans og Amazons aggressive indtog – øgede presset på eBay. I 2022 havde eBay besluttet at lukke GittiGidiyor, en af Tyrkiets længste e-handelsplatforme, som havde været i drift i næsten to årtier. eBay, som havde erhvervet siden i 2016, bøjede sig seks år senere med henvisning til det hårdt konkurrenceprægede klima.

Denne udvikling befæstede Trendyols status som e-handelsleder i Tyrkiet, hvilket styrkede dens allerede formidable position. Men der var mumlen om forandring og regulering tilbage i hovedstaden Ankara. En sådan udvikling kan potentielt udgøre en alvorlig udfordring for denne dominerende platform. Og det var her, tingene begyndte at blive komplicerede...

Sidste juli, Tyrkiet har indført en ny e-handelslov der drejer sig om antitrustforanstaltninger, og både oppositionen og regeringspartierne var enige om det. Men et par uger senere anlagde det største oppositionsparti, det republikanske folkeparti (CHP), uventet en sag til forfatningsdomstolen med det formål at ugyldiggøre visse dele af den tidligere støttede lov. Samtidig skete der noget interessant med journalister, der i første omgang havde bakket op om loven. Pludselig ændrede de mening og begyndte at skrive imod det på en samlet måde.

Situationen blev spændende, da Tuncay Mollaveisoğlu, chefredaktøren for Cumhuriyet, en fremtrædende avis i Tyrkiet, erklærede, at hans artikel fremhævede mediernes forandring i hjertet. ville ikke se dagens lys i den samme publikation, som han kørte. Vi vil dykke mere ind i denne sag senere, men mener medieombudsmand Faruk Bildirici at dette skift i mediernes perspektiv på reguleringen kan tilskrives Trendyols indflydelse. Mens Bildiricis påstande omfatter adskillige medier og journalister, er opmærksomheden primært på oppositionsavisen Cumhuriyet. Han hævder, at avisen tog 500.000 TL (ca. $25,000 på det tidspunkt) for at offentliggøre artikler imod forordningen, som andre nyhedsmedier og individuelle journalister også gjorde for forskellige summer.

Mollaveisoğlu hævdede, at han kendte til en påstået bestikkelsesskandale før sin embedsperiode, men blev forhindret i at efterforske de involverede. Det er værd at understrege, at hans seneste artikel om denne sag ikke blev offentliggjort i hans avis; han var nødt til offentliggør det via Twitter. Fra i går er han afskediget fra sin stilling på avisen på grund af dette.

Trendyols opstigning har været intet mindre end imponerende, præget af en voldsom stigning i handelsvolumen. Alligevel lurer der under dens skinnende facade visse skavanker på dens track record. Kast dit blik tilbage til 2021, en tid, hvor hvisken om monopolisering blev kraftigere. I denne turbulente periode foretog virksomheden et ret øjenbrynsløftende træk. I en nysgerrig udfoldelse af frækhed, Trendyol lokkede en fremtrædende figur fra ingen ringere end Konkurrencestyrelsen selv— institutionen, der har til opgave at holde et vågent øje med hele e-handelssektoren.

Denne dristige manøvre gik ikke ubemærket hen, udløser Konkurrencestyrelsens kontrol. Deres gennemtrængende blik søgte dybt ind i Trendyols praksis, især deres påståede indblanding i markedspladsens noteringsalgoritme. Påstande havde det, at Trendyol i det skjulte havde manipuleret algoritmen i nogle produktkategorier, surrealistisk vippede vægten til fordel for sine egne produkter på sin markedsplads - en snæver manøvre, der efterlod sine konkurrenter/kunder, der lister produkter på platformen, på skråningen af ulempe.

I en raslende begivenhed blev det afsløret i marts året før, at Trendyol tyede til reklametaktikker, der pyntede på virkeligheden. Reguleringsorganet fik nys om dette vildledende trick, hvor Trendyol snedigt skabte reklamer, der projicerede et vildledende indtryk af generøse rabatter. Den tyrkiske konkurrencemyndighed greb hurtigt ind og gav et rungende slag ved at pålægge Trendyol en stor bøde på cirka 1.9 millioner TL (omkring $128,000).

Spol nu frem til nutiden, hvor ekkoet af disse påstande har nået retfærdighedens hellige sale. Efterhånden som retssagen udfolder sig, forventes det, at eftervirkningerne ikke kun vil give genlyd gennem medierne, men også på tværs af e-handelssektoren, hvilket for altid vil ændre branchens landskab. Forbered jer, for eftervirkningerne er langt fra forbi.

Udvalgt billede oprettet med Midjourney