Kampagnen vinder momentum for at omstøde Bidens AI Executive Law

Kampagnen vinder momentum for at omstøde Bidens AI Executive Law

Kildeknude: 3089827

I et politisk sammenstød intensiverer teknologilobbyister, republikanske lovgivere og konservative grupper indsatsen for at afmontere nøgleaspekter af præsident Joe Bidens ordre om kunstig intelligens (AI).

Denne ordre, der udnytter Defence Production Act (DPA), tvinger teknologivirksomheder til at afsløre detaljer om avancerede AI-projekter til handelsministeriet. Flytningen, der anses for at være overdreven af ​​kritikere, har udløst en heftig debat om udøvende myndighed og fremtiden for AI-regulering i USA.

Læs også: UAE-præsident etablerer kunstig intelligensråd med ny lov

Den kontroversielle brug af forsvarsproduktionsloven

Det Hvide Hus har under Bidens direktiv selvstændige loven om forsvarsproduktion, en lov med brede beføjelser, til at regulere AI-sektoren i den nationale sikkerheds navn. Kritikere, herunder senator Mike Rounds og den tekniske brancheorganisation NetChoice, betragter dette som et misbrug af DPA, idet de hævder, at AI-situationen ikke udgør en national nødsituation. Denne fortolkning af databeskyttelsesmyndigheden, hævder de, afviger fra dets oprindelige formål og repræsenterer overreachment fra udøvende side.

Det har tidligere præsidenter dog påberåbte sig DPA af forskellige ikke-krigsrelaterede årsager, herunder bestræbelser fra både Donald Trump og Joe Biden for at fremskynde den føderale COVID-19-reaktion. Biden-administrationens beslutning om at spore AI-udvikling under DPA er ikke desto mindre blevet mødt med modstand fra teknologilobbyister, der hævder, at det kvæler innovation og krænker den udøvende myndighed.

På den anden side Hvide Hus har afholdt sig fra at kommentere de konkrete grunde til at anvende datatilsynet i denne sammenhæng. Ben Buchanan, Det Hvide Hus' særlige rådgiver for kunstig intelligens, forsvarede tilgangen, at understrege de nationale sikkerhedsproblemer omkring AI. Handelsafdelingen beskrev bekendtgørelsen som en informationsindsamlingsøvelse for at forstå praksis omkring avancerede AI-modeller.

Den juridiske og politiske modreaktion

Tekniske lobbyister og juridiske eksperter har indikeret potentielle juridiske udfordringer til den bekendtgørelse, der forudser en "hurtig irettesættelse fra domstolene." Selvom det fortsat er usikkert, om Kongressen vil reformere forsvarsstatutten, undersøger senator Ted Cruz' kontor DPA-reformer som et middel til at begrænse AI-bekendtgørelsens rækkevidde. Senatets republikanske pisk John Thune arbejder også sammen med Cruz og andre for at begrænse DPA's autoritet til at skabe AI-test- og træningsprotokoller.

På samme aftale har Americans for Prosperity Foundation, en nonprofitorganisation grundlagt af Koch-brødrene, indgivet to anmodninger om Freedom of Information Act og en retssag mod Handelsministeriet. De efterspørger agenturets optegnelser relateret til DPA og kunstig intelligens. Gruppen har til formål at presse Kongressen til enten at lade forsvarsloven bortfalde eller gennemføre væsentlige reformer for at forhindre, hvad de betragter som Det Hvide Hus' misbrug af DPA.

Højesteret er også en faktor i debatten, da den vægter en retssag knyttet til Koch-netværket. Selvom sagen er relateret til fiskeriregler, kan dens udfald påvirke Chevron-ærbødighed, som giver føderale agenturer mulighed for at fortolke tvetydige love. Det er i denne henseende, at vigtigheden af ​​AI-bekendtgørelsen bliver kritisk, da dens opfyldelse af regulatoriske mål vil være afhængig af de føderale agenturers handlinger.

Implikationer for AI-sikkerhed og innovation

Modstand mod Biden-administrationen taktik afslører en hård holdning til at få AI-sikkerhedsstandarder midt i bredere politiske uenigheder om regulering af privat virksomhed. Situationen illustrerer, hvilken kompliceret opgave det er for regeringen at navigere i ny teknologi, national sikkerhed og reguleringspolitik.

Med Kongressen, der kæmper for at vedtage teknologirelaterede regler, tilbyder DPA en sjælden mulighed for regeringen for at løse AI-problemer. Denne tilgang er dog fyldt med kontroverser og juridiske forhindringer, hvilket afspejler den bredere kamp for at balancere innovation med tilsyn i det hurtigt udviklende AI-landskab.

Den igangværende debat rejser et centralt spørgsmål: Hvordan kan USA effektivt regulere kunstig intelligens for at sikre både national sikkerhed og teknologiske fremskridt uden at kvæle innovation? Løsningen af ​​dette problem vil have vidtrækkende konsekvenser for AIs rolle i samfundet og arten af ​​statslig indgriben i teknologiindustrien.

Tidsstempel:

Mere fra MetaNews