Hvordan et 'AI-tokrati' opstår

Hvordan et 'AI-tokrati' opstår

Tidsstempel: 14. juli 2023 kl. 3
Kildeknude: 2766622
14. juli 2023 (Nanowerk nyheder) Mange forskere, analytikere og andre iagttagere har foreslået, at modstand mod innovation er en akilleshæl for autoritære regimer. Sådanne regeringer kan ikke holde trit med teknologiske ændringer, der hjælper deres modstandere; de kan også, ved at kvæle rettigheder, hæmme innovativ økonomisk aktivitet og svække landets langsigtede tilstand. Men en ny undersøgelse ledet af en MIT-professor antyder noget helt andet. I Kina, viser forskningen, har regeringen i stigende grad indsat kunstig intelligens drevet ansigtsgenkendelsesteknologi til at undertrykke dissens; har haft succes med at begrænse protest; og har i processen ansporet udviklingen af ​​bedre AI-baserede ansigtsgenkendelsesværktøjer og andre former for software. "Det, vi fandt, er, at i regioner i Kina, hvor der er mere uro, fører det til større offentlige indkøb af ansigtsgenkendelse AI, efterfølgende af lokale regeringsenheder såsom kommunale politiafdelinger," siger MIT-økonom Martin Beraja, der er co. -forfatter til et nyt papir, der beskriver resultaterne. Hvad der følger, som avisen bemærker, er, at "AI-innovation forankre regimet, og regimets investering i AI til politisk kontrol stimulerer yderligere grænseinnovation." Forskerne kalder denne tilstand for et "AI-tokrati", der beskriver den forbundne cyklus, hvor øget udbredelse af den AI-drevne teknologi dæmper dissens og samtidig øger landets innovationskapacitet. AI-Tokrati MIT-økonom Martin Beraja er medforfatter til et nyt forskningspapir, der viser, at Kinas øgede investeringer i AI-drevet ansigtsgenkendelsesteknologi både hjælper regimet med at undertrykke dissens og kan drive teknologien fremad, en gensidigt forstærkende tilstand, som papirets forfattere kalder en "AI -Tokrati." (Billede: Jose-Luis Olivares/MIT med figurer fra iStock) Papiret med åben adgang vises i Kvartalsvis Journal of Economics (“AI-tocracy”). Medforfatterne er Beraja, som er Pentti Kouri Career Development Associate Professor of Economics ved MIT; Andrew Kao, en doktorgradskandidat i økonomi ved Harvard University; David Yang, professor i økonomi ved Harvard; og Noam Yuchtman, professor i ledelse ved London School of Economics. For at udføre undersøgelsen trak de lærde på flere slags beviser, der spænder over det meste af det sidste årti. For at katalogisere tilfælde af politisk uro i Kina brugte de data fra Global Database of Events, Language and Tone (GDELt) Project, som registrerer nyhedsfeeds globalt. Holdet mødte 9,267 uroligheder mellem 2014 og 2020. Forskerne undersøgte derefter registreringer af næsten 3 millioner indkøbskontrakter udstedt af den kinesiske regering mellem 2013 og 2019 fra en database vedligeholdt af Kinas finansministerium. De fandt ud af, at lokale myndigheders indkøb af AI-tjenester til ansigtsgenkendelse og supplerende offentlige sikkerhedsværktøjer - højopløselige videokameraer - steg markant i kvartalet efter en episode med offentlig uro i dette område. I betragtning af, at kinesiske regeringsembedsmænd tydeligt reagerede på offentlige dissensaktiviteter ved at øge teknologien til ansigtsgenkendelse, undersøgte forskerne derefter et opfølgende spørgsmål: Virkede denne tilgang til at undertrykke dissens? Forskerne mener, at det gjorde det, selvom de, som de bemærker i avisen, "ikke direkte kan estimere effekten" af teknologien på politisk uro. Men som en måde at komme på det spørgsmål på, studerede de forholdet mellem vejr og politisk uro i forskellige områder af Kina. Visse vejrforhold er befordrende for politisk uro. Men i præfekturer i Kina, der allerede havde investeret meget i ansigtsgenkendelsesteknologi, er sådanne vejrforhold mindre befordrende for uroligheder sammenlignet med præfekturer, der ikke havde foretaget de samme investeringer. Derved tog forskerne også højde for spørgsmål som, hvorvidt større relative velstandsniveauer i nogle områder kunne have produceret større investeringer i AI-drevne teknologier uanset protestmønstre. Men de lærde nåede stadig frem til den samme konklusion: Ansigtsgenkendelsesteknologi blev implementeret som reaktion på tidligere protester og reducerede derefter yderligere protestniveauer. "Det tyder på, at teknologien er effektiv til at afkøle uroligheder," siger Beraja. Endelig undersøgte forskerholdet virkningerne af øget AI-efterspørgsel på Kinas teknologisektor og fandt ud af, at regeringens større brug af ansigtsgenkendelsesværktøjer ser ud til at drive landets teknologisektor fremad. For eksempel producerer firmaer, der får indkøbskontrakter for ansigtsgenkendelsesteknologier, efterfølgende omkring 49 procent flere softwareprodukter i de to år efter at have fået den offentlige kontrakt, end de havde på forhånd. "Vi undersøger, om dette fører til større innovation hos ansigtsgenkendelses-AI-virksomheder, og det gør det faktisk," siger Beraja. Sådanne data - fra Kinas ministerium for industri og informationsteknologi - indikerer også, at AI-drevne værktøjer ikke nødvendigvis "trænger" andre former for højteknologisk innovation. Når man lægger det hele sammen, indikerer tilfældet med Kina, hvordan autokratiske regeringer potentielt kan nå en næsten ligevægtstilstand, hvor deres politiske magt styrkes, snarere end vendt, når de udnytter teknologiske fremskridt. "I denne tidsalder af kunstig intelligens, hvor teknologierne ikke kun genererer vækst, men også er undertrykkelsesteknologier, kan de være meget nyttige" for autoritære regimer, siger Beraja. Fundet har også betydning for større spørgsmål om styreformer og økonomisk vækst. En betydelig del af videnskabelig forskning viser, at rettighedsgivende demokratiske institutioner genererer større økonomisk vækst over tid, blandt andet ved at skabe bedre betingelser for teknologisk innovation. Beraja bemærker, at den nuværende undersøgelse ikke modsiger disse tidligere resultater, men ved at undersøge virkningerne af AI i brug identificerer den en vej, hvorigennem autoritære regeringer kan generere mere vækst, end de ellers ville have haft. "Dette kan føre til tilfælde, hvor flere autokratiske institutioner udvikler sig side om side med vækst," tilføjer Beraja. Andre eksperter i samfundsmæssige anvendelser af AI siger, at papiret giver et værdifuldt bidrag til feltet. "Dette er et fremragende og vigtigt papir, der forbedrer vores forståelse af samspillet mellem teknologi, økonomisk succes og politisk magt," siger Avi Goldfarb, Rotman Chair in Artificial Intelligence and Healthcare og professor i marketing ved Rotman School of Management ved University of Toronto. "Avisen dokumenterer en positiv feedback-loop mellem brugen af ​​AI-ansigtsgenkendelsesteknologi til at overvåge undertrykkelse af lokal uro i Kina og udvikling og træning af AI-modeller. Denne artikel er banebrydende forskning inden for kunstig intelligens og politisk økonomi. Efterhånden som AI diffunderer, forventer jeg, at dette forskningsområde vil vokse i betydning." Forskerne fortsætter på deres side med at arbejde med relaterede aspekter af dette spørgsmål.

Tidsstempel:

Mere fra Nanoværk