Hope Theory tilbyder en vision for den cirkulære økonomi

Genudgivet af Platon

Abonnenter: 0

Jeg talte med en af mine mentorer for et par uger siden om noget, jeg har kæmpet med i årevis: min pessimisme. Negativitet (og den sarkasme, der har en tendens til at følge) har været et kendetegn for min personlighed, uanset hvor uønsket det end er, så længe jeg kan huske. Når vi gravede dybere, opdagede vi én ting, at jeg har et fyldt forhold med håb.

Af en eller anden grund har ideen om håb altid gnidet mig den forkerte vej. Når jeg hører ordet, fremtryller jeg instinktivt billeder af nogen, der ønsker noget vil ske, men ikke gør noget ved det. Det har altid været meget passivt, og det er bestemt ikke den måde, jeg opererer på.

På den note ville jeg dele, hvad jeg har lært om håb siden, og hvordan det hjælper mig med at stirre ned ad bjerget af arbejde, der er for os at opnå en mere cirkulær og bæredygtig fremtid.

En (meget) kort historie om håb

Det ser ud til, at ord kan være opstået mellem 1200 og 1300 e.Kr. og stammer fra det oldengelske ord hopian. I de tidlige dage tænkte folk ofte på håb gennem en religiøs linse, og hopian blev defineret som tillid til Guds ord. Definitionen er stort set forblevet den samme, men dens anvendelse breder sig nu langt ud over det åndelige. Som et eksempel sagde min 4-årige for et par dage siden: "Jeg håber, jeg kan få is efter middagen."

Der er blevet sagt meget om håb gennem tiden, fra det positive hele vejen til det smertefulde saccharine. Martin Luther King Jr. sagde for eksempel: "Vi må acceptere endelig skuffelse, men aldrig miste det uendelige håb." Aristoteles sagde på sin side: "Håb er drømmen om en gående mand." Endelig, i et af mine mindst foretrukne (og mest kvalmefremkaldende citater), sagde den victorianske afskaffelsesadvokat Robert Green Ingersoll engang: "Håbet er den eneste bi, der laver honning uden blomster."

Håbsteori

Dette bringer mig til den ting, der faktisk ændrede mit sind om håb, en psykologisk teori.

Hope Theory, som jeg forstår det, tilskrives CR Snyder, en professor i klinisk psykologi ved University of Kansas. Af en vis betydning for denne historie, tror jeg, er en passage fra Snyders nekrolog fra 2006 der beskriver ham som en "ualmindelig god mand (som) utrætteligt arbejdede for at hjælpe mange andre til at blive de ualmindeligt gode mennesker, han forudså, at de kunne være."

Snyder's Håbsteori hævder, at tre ting udgør håbefuld tænkning:

Mål — At nærme sig livet på en målorienteret måde.
Pathways - At finde forskellige måder at nå dine mål på.
Agentur — Tro på, at du kan sætte gang i forandring og nå disse mål.

Beskrevet på denne måde får håb en helt ny betydning. Det er ikke længere et passivt ønske om, at tingene skal blive bedre, men derimod noget at planlægge og opnå. Wow! Alle disse år rynkede jeg på næsen af håb (og dem, der holdt det), simpelthen fordi jeg var uvidende om, hvad det kunne være. Helt ærligt, jeg skammer mig en smule.

At anvende håb til den cirkulære økonomi

Tænkt på i denne tre-trins struktur giver håb en vej for os, som udøvere af cirkulær økonomi og entusiaster.

Trin 1: Mål

Lad os se det i øjnene, vi har alle brug for mål, og jeg vil vove at gætte på, at vi alle har mål for at flytte vores organisationer mod en mere cirkulær fremtid. Dette er den nemme del, IMHO.

Trin 2: Stier

Det er virkelig her gummiet møder vejen. Vil din vej omfatte produkt- eller emballageredesign? Nye forretningsmodeller? Omvendt logistik og produkttilbagetagelse? Det ser ud til, at det er her, meget af vores kollektive arbejde i den cirkulære økonomi hænger op lige nu, og at frigøre veje mod cirkulæritet vil være nøglen til at komme videre.

Trin 3: Agentur

Dette trin er virkelig det, der ændrede håbet fra noget, jeg trak på skuldrene til side, til noget, jeg forsøger at omfavne. Uden handlefrihed er håb intet andet end et ønske om en bedre fremtid. Hvis vi alle kan genkende vores kreativitet, byde nye former for samarbejde velkommen og være standhaftige i sagens retfærdighed, så følger handlefrihed naturligt.

For at opsummere det hele, så tror jeg, at vi alle gennem håbets kraft kan arbejde for at blive ualmindeligt gode og hjælpe de organisationer, vi arbejder for, til at blive ualmindeligt gode i processen.