Arbejdets fremtid - hvor er vi på vej hen?

Arbejdets fremtid – hvor er vi på vej hen?

Kildeknude: 2536138

Er du klar til fremtidens arbejde? For det er her, og det roder ikke. Med teknologiske udviklinger i centrum, er vi ved at opleve et skift, der er lige så vigtigt som mekaniseringen af ​​landbrug og produktion i tidligere generationer.

Det er en spændende tid, fuld af muligheder og muligheder, men også udfordringer og usikkerhed. Denne udvikling i arbejdet er drevet af tre hovedfaktorer.

For det første står organisationer over for et stigende pres for at forblive konkurrencedygtige, agile og kundefokuserede, hvilket fører til fremkomsten af ​​forretningsmodeller som lean-modellen.

For det andet har teknologiske gennembrud, såsom mobile teknologier og kunstig intelligens, givet mulighed for større fleksibilitet i, hvor og hvornår arbejdet udføres, hvilket har ført til nye jobroller og nogle stillinger, der bliver automatiserede.

Endelig har COVID-19-pandemien fungeret som en katalysator for forandring og fremskyndet adoptionen af ​​fjernarbejde og digitale teknologier, hvilket understreger vigtigheden af ​​tilpasningsevne og modstandsdygtighed over for uventede udfordringer. Virksomheder skal tilpasse deres arbejdsstyrkestrategier og investere i omskolings- og opkvalificeringsprogrammer for at sikre, at deres medarbejdere forbliver relevante.

Så spænd op, og lad os undersøge, hvad der er i vente for os. For én ting er sikkert: Næsten alle job vil ændre sig, og organisationer skal være klar til at møde udfordringerne direkte.

Automation, AI og ML som drivere bag revolutionen af ​​arbejdsområdet

automatisering på arbejdspladsen
Photo by Lenny Kuhne / Unsplash

Arbejdspladsen har været udsat for kontinuerlige teknologiske fremskridt siden den industrielle revolution. Det tempo, hvormed automations- og kunstig intelligens-teknologier udvikler sig i dag, og det potentielle omfang af deres indflydelse på arbejdsverdenen er uden fortilfælde.

En af de mest markante virkninger af automatisering og AI er automatisering af rutinemæssige og gentagne opgaver. Dette kan omfatte alt fra dataindtastning til fremstillingsprocesser. Ved at automatisere disse opgaver kan virksomheder frigøre deres menneskelige arbejdsstyrke til at fokusere på opgaver på højere niveau, såsom problemløsning og kreativt arbejde. Dette kan igen føre til øget produktivitet, bedre beslutningstagning og mere effektiv brug af ressourcer.  

Ifølge Formstack, 76 % af virksomhederne bruger allerede en form for automatisering til at standardisere eller automatisere deres daglige arbejdsgange, hvilket indikerer en betydelig tendens til at optimere driftseffektiviteten.

58 % af virksomhederne har indført automatisering til datarapportering og planlægningsformål, mens 36 % af virksomhederne har gjort det samme for at sikre regulering eller overholdelse. AI-aktiverede datafangstværktøjer som f.eks Nanonetter bliver i stigende grad grundlæggende krav i fremtidens arbejdsplads.

I nutidens æra med forbundne enheder og en IoT-drevet fremtid bliver og vil der fortsat blive fanget en enorm mængde data. For at håndtere dette datarige miljø har virksomheder allerede tilpasset deres arbejdsgange, herunder forskellige former for teknologier.

IT-afdelinger bruger allerede AI-værktøjer som f.eks Nanonetter at konvertere data til information og viden til effektiv beslutningstagning. Denne arbejdsgang omtales nu almindeligvis som "datadrevet" og aktiveres af AI- og ML-værktøjer. Selvom menneskelig dømmekraft forbliver den centrale processor, er opsummerede data dukket op som et nyt input til at informere beslutninger.

Ifølge Statistica35% af marketingmedarbejdere mener, at automatisering forbedrer beslutningsprocessen.

Effekten af ​​automatisering og kunstig intelligens vil ikke være begrænset til fabriksarbejdere og ekspedienter, men vil strække sig til forskellige erhverv, herunder anlægsgartnere, tandlaboratorieteknikere, modedesignere, forsikringssalgsrepræsentanter og endda administrerende direktører. I øjeblikket, mindre end 5 procent af erhvervene kan fuldautomatiseres ved hjælp af aktuelt demonstreret teknologi, men omkring 60 procent af alle erhverv har mindst 30 procent af aktiviteterne der er teknisk automatiserede. Efterhånden som maskinerne udvikler sig, vil mere avancerede automatiseringsfunktioner blive udviklet, og deres indførelse vil tage fart. Mens højtuddannede arbejdere, der arbejder med teknologi, vil gavne det, kan lavtuddannede arbejdere opleve lønpres, medmindre efterspørgslen efter deres erhverv vokser mere end udvidelsen i arbejdsudbuddet.

Menneskelige færdigheder, der vil blive værdifulde

Der er en bekymring for, at implementeringen af ​​automatisering og kunstig intelligens vil udvide kløften mellem arbejdstagere. Efterhånden som virksomheder bevæger sig mod mere automatisering og kunstig intelligens, skal medarbejdere have et andet sæt færdigheder for at forblive relevante på arbejdspladsen. Det betyder, at virksomheder bliver nødt til at investere i omskolings- og opkvalificeringsprogrammer for at sikre, at deres medarbejdere kan tilpasse sig disse ændringer.

Efterhånden som arbejdet ændrer sig, bliver tekniske færdigheder ud over IT og teknik kritiske. Datafærdighed er afgørende, da al teknologi er afhængig af data. I en forretningssammenhæng betyder det at forstå, hvordan man bruger data til at skabe værdi, kommunikere indsigt og stille spørgsmålstegn ved det, når det er nødvendigt.

Men tekniske færdigheder alene er ikke nok. Kommunikation, interpersonel, kritisk tænkning, problemløsning og kreativitet er også afgørende. Kommunikationsevner giver os mulighed for at udtrykke ideer og forhandle, mens interpersonelle færdigheder fremmer samarbejde gennem empati og følelsesmæssig intelligens. Kritisk tænkning muliggør logisk vurdering af problemer, mens problemløsning kræver kreativitet og innovation. Kreativitet er unikt menneskeligt, da det kræver at tænke ud af boksen og generere nye ideer, noget AI ikke kan klare alene.

Gode ​​sociale kompetencer har altid været og vil fortsat være afgørende for teamwork og samarbejde, relationsudvikling og netværk samt læring og vækst. Teknologiske fremskridt har lettet kommunikation og samarbejde mellem arbejdere. Teammedlemmer kan samarbejde om projekter i realtid gennem videokonferencer, instant messaging og virtuelle whiteboards, uanset deres fysiske placering. Sociale medieplatforme har også gjort det nemmere for arbejdere at opbygge professionelle netværk og forbinde med andre i deres branche. Men tillid går ud over teknologi. I stedet for at isolere mennesker fra hinanden, er der en voksende tro på, at teknologi bør bruges til at lette samarbejde og forbedre produktiviteten ved at fremme bedre kommunikation og forståelse mellem individer og teams.

Den fremtidige psykologiske kontrakt mellem lønmodtagere og arbejdsgivere vil bygge på tanken om, at jobsikkerhed ikke længere er en selvfølge. Den viden og tekniske færdigheder, som medarbejderne tager med sig til arbejdspladsen, skal kunne transporteres og ikke gå tabt, når et nyt job tages.

Virksomheder skal investere i omskolings- og opkvalificeringsprogrammer for deres medarbejdere. Det betyder at give træning i de færdigheder, der kræves i en verden med mere automatisering og kunstig intelligens. Virksomheder, der investerer i deres medarbejdere på denne måde, er mere tilbøjelige til at beholde deres arbejdsstyrke og forblive konkurrencedygtige i de kommende år.

Genopfinde eksisterende roller og nye job skabt gennem teknologi

I modsætning til frygten for, at automatisering ødelægger job, skaber automatisering og AI faktisk nye jobroller, som tidligere ikke var mulige. Efterhånden som virksomheder fortsætter med at automatisere rutineopgaver, vil der opstå nye jobroller, der kræver færdigheder i at styre og vedligeholde automatiseringssystemer. Disse job vil blandt andet kræve færdigheder inden for programmering, dataanalyse og maskinlæring.

Accentures globale undersøgelse af over 1,000 store virksomheder, der bruger eller tester kunstig intelligens og maskinlæringssystemer, har identificeret fremkomsten af ​​tre nye kategorier af unikke menneskelige jobs – undervisere, forklarere og opretholdere. Disse roller vil komplementere de opgaver, der udføres af kognitiv teknologi og sikre, at maskinernes arbejde er effektivt, ansvarligt, retfærdigt, gennemsigtigt og kan auditeres.

World Economic Forum Rapport om fremtiden for job forudsiger, at i 2025 vil 85 millioner job blive erstattet af maskiner med kunstig intelligens, hvilket kan vække bekymring for nogle. Men rapporten fremhæver også skabelsen af ​​97 millioner nye job på grund af kunstig intelligens inden for samme år, hvilket i sidste ende resulterer i en samlet positiv balance.

Mange traditionelle job er allerede blevet transformeret af teknologi, hvilket skaber nye muligheder for arbejdere med de rigtige kvalifikationer. For eksempel er rollen som sælger blevet transformeret med introduktionen af ​​e-handel. Sælgere skal nu besidde digitale marketingfærdigheder for at hjælpe dem med at promovere produkter online og engagere sig med kunder gennem sociale medieplatforme. På samme måde er rollen som kundeservicemedarbejder blevet transformeret med introduktionen af ​​chatbots og andre AI-baserede teknologier. Kundeservicerepræsentanter skal nu have tekniske færdigheder til at bruge disse værktøjer effektivt til at yde rettidig og effektiv support til kunderne.

Et andet område, hvor teknologien har transformeret eksisterende roller, er inden for økonomi. Med introduktionen af ​​blockchain-teknologi er roller som en finansanalytiker eller en revisor blevet transformeret. Blockchain-teknologi muliggør lagring og deling af finansielle data på en decentraliseret og sikker måde, hvilket gør det lettere for finansielle fagfolk at få adgang til og analysere data. Finansielle fagfolk skal have en forståelse af blockchain-teknologi og andre nye teknologier for at forblive relevante på området.

Kognitive arbejdere forventes at være mere funktionelt og kognitivt flydende og at arbejde på tværs af mange slags opgaver og situationer. Fremkomsten af ​​teknologiske værktøjer, automatisering og kunstig intelligens har ført til en øget efterspørgsel efter arbejdstagere til løbende at udvikle deres færdigheder for at følge med teknologiske fremskridt og være fortrolige med forretningsstrategi. De skal kunne tænke på forskellige måder, fx gennem kalejdoskoptænkning, som involverer at se alternative vinkler og perspektiver og skabe nye tankemønstre, der driver innovation.

Ud over at transformere eksisterende roller har teknologien også skabt nye jobmuligheder. Nye teknologier såsom kunstig intelligens, robotteknik, og Internet of Things (IoT) har givet anledning til nye jobs, som ikke fandtes for bare få år siden. For eksempel er rollen som dataforsker et relativt nyt job, der er opstået med den voksende betydning af dataanalyse i forretningsbeslutninger. Dataforskere skal besidde avancerede analytiske færdigheder og have en forståelse af maskinlæringsalgoritmer til at analysere og fortolke store mængder data.

Et andet område, hvor der er opstået nye jobmuligheder, er cybersikkerhed. Med den voksende trussel om cyberangreb søger organisationer nu efter personer, der kan hjælpe dem med at sikre deres systemer og netværk. Roller som en cybersikkerhedsanalytiker eller en penetrationstester er dukket op som kritiske roller i den digitale tidsalder. Disse fagfolk skal have en dyb forståelse af de forskellige cybersikkerhedstrusler og sårbarheder og være i stand til at udvikle og implementere effektive sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse mod dem.

Fleksible arbejdsordninger

Efterhånden som yngre generationer slutter sig til arbejdsstyrken, bringer de nye værdier og forventninger, der omformer arbejdspladsens kulturer. Disse værdier sætter en præmie på fleksibilitet i arbejdsordninger. Samtidig medfører teknologiske fremskridt nye medarbejderoplevelser, hvad enten det er fjernarbejde, fleksibelt arbejde eller digital tilslutning. Disse ændringer har givet anledning til nye tendenser i forretningsdriften, som er begyndt at vinde indpas. Det er dog stadig uklart, hvilke af disse tendenser, der vil fortsætte med at vokse, og hvilke der vil falde i vejen i processen med virksomheder, der navigerer i usikkerheden og fastholder deres konkurrencefordel.

Forskning og data indikerer, at fjern-, hjemme- og hybridarbejdsmodeller fortsat vil være fremherskende. Ifølge Ipsos og McKinsey, i 2022 havde 58 % af amerikanerne mulighed for at arbejde hjemmefra mindst en gang om ugen, og 38 % var ikke forpligtet til at arbejde på kontoret regelmæssigt. I takt med at hybridarbejde bliver en permanent funktion for skrivebordsbaserede medarbejdere, søger virksomheder at give retfærdig fleksibilitet til frontlinjemedarbejdere inden for områder som f.eks. sundhedspleje. Ifølge Gartner Frontline Worker Experience Reinvented Survey gennemført i 2022 har 58 % af organisationer, der beskæftiger frontlinjemedarbejdere, investeret i at forbedre deres medarbejderoplevelse i det seneste år. Selvom den fulde effekt af dette skift stadig er uklar, tyder tidlige indikationer på, at denne ændring fører til højere jobtilfredshed og øget produktivitet blandt arbejdere.

Teknologien har også introduceret begrebet selvstændigt arbejde. MGI forskning har vist at 20-30 % af befolkningen i den arbejdsdygtige alder i USA og EU beskæftiger sig med selvstændigt arbejde, hvor godt halvdelen supplerer traditionelle job, mens 70 % vælger denne type arbejde. 30 % bruger dog uafhængigt arbejde af nød, da de ikke kan finde traditionelle job, der opfylder deres behov, og denne tendens vil sandsynligvis accelerere i fremtiden. Mens kun 15 % af det uafhængige arbejde udføres på digitale platforme, såsom Uber og Etsy, vokser dette antal hurtigt på grund af dets effektivitet og brugervenlighed for teknologi.

Det menes, at arbejdspladser også kan omfatte fire-dages arbejdsuger. EN undersøgelse viste, at 86 % af de britiske virksomheder, der deltager i retssagen, sandsynligvis vil overveje en permanent fire-dages ugepolitik. Efter vellykkede forsøg i lande som England, Belgien, Sverige og Island forventes lande som USA, Skotland, Irland, Canada og New Zealand at påbegynde deres egne flex-time-projekter.

Virkninger af virtual reality, augmented reality og mixed reality på arbejdspladsen

XR Expo 2019: udstilling for virtual reality (vr), augmented reality (ar), mixed reality (mr) og extended reality (xr)
Photo by XR Expo / Unsplash

Virtual reality (VR), augmented reality (AR) og mixed reality (MR) - samlet kaldet XR - vinder popularitet på den moderne arbejdsplads. Gartner rapporter at 40 % af små til mellemstore virksomheder allerede evaluerer AR/VR for deres operationer. Denne tendens forventedes at fortsætte, med op til 70 % af virksomhederne, der ville tage AR/VR i brug i 2022.

En af de største drivkræfter i indførelsen af ​​XR på arbejdspladsen har været COVID-19-pandemien og tilhørende fjernarbejde. Virksomheder måtte hurtigt finde nye måder at gøre tingene på og tilpasse sig nye omstændigheder. Fordelene ved disse ændringer blev hurtigt tydelige med øget effektivitet, nøjagtighed og produktivitet for deres arbejdsstyrker. Selv efter pandemien slutter, vil mange virksomheder sandsynligvis fortsætte med at bruge XR, da fordelene er skiftet fra håbefulde til væsentlige.

En af de vigtigste fordele ved XR er dens evne til at gøre det muligt for digital information at blive inkorporeret i den fysiske verden, så folk kan se, høre, røre ved og interagere med den. Når det kombineres med AI, kan XR udvide de menneskelige sanser, og hvordan vi opfatter fysiske omgivelser. Dette forbedrer ikke kun medarbejdernes oplevelser, men giver dem også mulighed for at tilbyde bedre oplevelser for kunderne.

Fordelene ved XR er særligt tydelige på tre nøgleområder: træning, arbejdsgange og medarbejderinddragelse. Virksomheder har rapporteret en 46 % reduktion i tid til at fuldføre opgaver og en gennemsnitlig produktivitetsforbedring på 32 % ved brug af AR. Efterhånden som organisationer fortsætter med at genskabe strategier for at levere sikre og effektive arbejdsmiljøer for deres medarbejdere, er XR hurtigt ved at blive et missionskritisk værktøj.

Med hensyn til træning kan XR give medarbejderne fordybende, praktiske oplevelser, der simulerer scenarier i den virkelige verden. Dette kan især være nyttigt i brancher som sundhedsvæsenet, hvor det er vigtigt for medarbejdere at kunne øve deres færdigheder uden risiko. På samme måde kan medarbejderne i produktionen bruge XR til at øve komplekse monteringsprocedurer, før de implementeres i den virkelige verden.

XR kan også hjælpe med at strømline arbejdsgange ved at give medarbejdere adgang til realtidsdata og indsigt. For eksempel kan lagermedarbejdere bruge AR til hurtigt og nemt at lokalisere produkter og forsendelser, mens teknikere kan bruge MR til at få adgang til manualer og skemaer, mens de udfører reparationer.

Endelig kan XR forbedre medarbejdernes engagement ved at give dem mere meningsfulde, givende oplevelser. Den Store Resignation i 2021, som så 4 millioner medarbejdere, der siger deres job op, var i høj grad drevet af manglende tilslutning og dårlig medarbejdererfaring i job. For at løse dette finder virksomheder kreative måder at booste medarbejderoplevelsen på. Digitale værktøjer, der letter teamforbindelse i fjernmiljøer, bliver stadig mere populære, forbedrer medarbejdernes mentale sundhed og fremmer et mere samlet team. Brugen af ​​XR til at forbedre medarbejdernes engagement kan føre til øget jobtilfredshed og fastholdelsesrater, hvilket er særligt vigtigt i brancher med høje omsætningsrater.

Konklusion: Behovet for en tilpasningsdygtig arbejdsstyrke

Fremtidens arbejde udvikler sig hurtigt med store overgange til arbejdsstyrken, en acceleration af teknologien og et voksende kvalifikationskløft. Pandemien har fremskyndet ændringer på arbejdspladsen og åbnet døre til en ny mulig arbejdsmodel. I den post-pandemiske fremtid anses det traditionelle ledelsessystem baseret på rigid hierarki og kontrol ikke længere for at være tilstrækkeligt. I stedet dukker en mere tilpasningsdygtig og lydhør model op, centreret omkring fire nøgletrends: større tilslutningsmuligheder, øget automatisering, reducerede transaktionsomkostninger og ændret demografi.

Den fremtidige arbejdsplads vil være fleksibel og lydhør, bygget på højere niveauer af tilknytning og værdsætter medarbejderoplevelse. I denne nye model vil organisationer arbejde sammen med deres medarbejdere for at skabe personlige, autentiske og motiverende oplevelser, der styrker den enkeltes, teamets og virksomhedens præstation. Efterhånden som vi bevæger os fremad, er det vigtigt for arbejdsgiverne at overveje disse ændringer og tilpasse sig arbejdets udviklende karakter, prioritere medarbejderoplevelse og skabe muligheder for kompetenceudvikling og vækst. Med den rigtige tilgang kan vi skabe en fremtid med arbejde, der ikke kun er produktivt og effektivt, men også tilfredsstillende og givende for alle involverede.

Tidsstempel:

Mere fra AI og maskinindlæring