Tidligere på måneden aflagde forsvarsminister Rajnath Singh et to-dages besøg på Andaman- og Nicobarøerne, hvor han gjorde status over kommandoens operationelle beredskab og dens infrastrukturelle udvikling. På vej til øgruppens sydlige øer gjorde han holdt ved Car Nicobar Island og Campbell Bay for at vurdere jordforholdene og interagerede med styrkerne ved Indian Naval Ship (INS) Baaz - Indiens sydligste flådeluftstation. Det sidste stop for hans besøg var det sydligste punkt på indisk territorium - Indira Point med udsigt over Grand Channel eller Six Degree Channel - en større sejlrute, der bruges til passage af international søtrafik fra vest til Malaccastrædet, og vice. -omvendt. Heri anses en stærk tilstedeværelse af de indiske væbnede styrker for at være nødvendig for at hjælpe landet bedre med at realisere sit ønske om at blive netsikkerhedsleverandøren i regionen.

Det er vigtigt at se besøget ikke som en enkeltstående begivenhed, men snarere som den seneste tilføjelse til et mønster i de senere år. Singhs rundvisning i økæden minder om lignende besøg af de to forsvarsministre, der gik forud for ham: Nirmala Sitharaman i januar 2019 og Manohar Parrikar i august 2016 og november 2015. Bortset fra formelle ceremonier var formålet med alle tre ture at gennemgå den operationelle beredskab af Andaman- og Nicobar-kommandoen og interagere med tropperne stationeret på disse øer. Et lignende besøg blev også foretaget i 2018 af forsvarsministeren, Subhash Ramarao Bhamre. Disse tilbagevendende besøg bekræfter den voksende strategiske betydning af denne ø-kæde for New Delhi og er derfor blevet suppleret af dens stigende investeringer i øernes forsvars- og udviklingssektorer.

En eksklusiv ₹5,650 crore militær infrastrukturudviklingsplan blev færdiggjort i 2019 for at styrke Andaman- og Nicobar-kommandoens kapacitet, der sørger for stationering af yderligere militærstyrker, krigsskibe, fly, missilbatterier og infanterisoldater på øerne. Parallelt er en omfattende plan for "styrketilvækst" ved Andaman- og Nicobar-kommandoen i 2027 også ved at blive plejet, hvilket involverer en gradvis forøgelse af hærens mandskab og aktiver gennem en forbedring af den eksisterende 108 bjergbrigade og en ny infanteribataljon, bortset fra andre opgraderinger.

Efter Indiens Ladakh-standoff med Kina, fik disse planer en følelse af, at det hastede med at imødegå Kinas stigende tilstedeværelse i Det Indiske Ocean. Efterfølgende var der i 2021 også meldinger om udvidelse af landingsbaner ved flådens flyvestationer; INS Kohassa i Shibpur og INS Baaz i Campbell Bay for at støtte operationer med store fly. Indien har også engageret sig i bestræbelser på at opretholde kollaborativ sikkerhed på øerne, såsom Japan-USA "fishhook" eller Sound Surveillance System, en kæde af sensorer designet til at spore ubåde. Dette vil skabe en modmur mod kinesiske ubåde i Andamanhavet og det dybe Sydkinesiske Hav, især med ligesindede nationer, der arbejder sammen om at dele efterretninger.

Andaman- og Nicobar-øerne, der afgrænser den Bengalske Bugt fra Andamanhavet, er ideelt placeret til at opretholde stabilitet i begge disse kritiske maritime rum. Disse er blevet identificeret som "primære områder af interesse" af den indiske flåde i den indiske maritime sikkerhedsstrategi. Militarisering af Andaman- og Nicobar-øerne er også nødvendig for at beskytte de adskillige skibsruter, den spænder over, da blokader i disse chokepoints ville skade både indenlandsk og global handel. Øerne er også unikt positioneret for Indien til at udføre overvågningsoperationer og overvågning i Malaccastrædet for at sikre fri sejlads i disse farvande. Dette er især nyttigt i lyset af Kinas assertive forsøg på at overvinde dets Malacca-dilemma – Beijings frygt for en maritim blokade i strædet.

Men selvom det er rigtigt, at Indiens forsvarsstillinger på øerne i høj grad er drevet af Kinas selvhævdende adfærd i Det Indiske Ocean, ville det være utilstrækkeligt at antage, at alle dets forsøg stammer fra frygt. Disse bør snarere fortolkes inden for det meget bredere spektrum af landet, der søger større fremtræden i Indo-Stillehavet, og derved forsøger at udnytte øernes strategiske position til at fremstå som netsikkerhedsleverandøren i regionen. Andaman- og Nicobarøerne ligger tæt på Sydøstasien (og sammenslutningen af ​​sydøstasiatiske lande), som er centrale for landets Indo-Pacific-vision.

Derfor hjælper den koordinerede patrulje (CORPAT), som Andaman- og Nicobar-kommandoen afholder med flere sydøstasiatiske lande samt den multinationale MILAN-øvelse, den koordinerer, ikke kun med at realisere Indiens Act East-politik, men også dens Act Indo-Pacific-politik.

Med henblik herpå forsøger Indien også at udvikle øerne som landets første maritime knudepunkt og en omladningshavn for regionen. Når alt kommer til alt, danner øerne en ideel indgang til det bredere vand i Indo-Stillehavet, idet de ligger tæt på sammenløbet af Det Indiske Hav og Stillehavet. Den strategiske placering af disse øer kræver New Delhis fulde opmærksomhed, da det kan åbne nye udsigter for Indiens maritime strategi.