Europæiske våbensælgere presser på for at beskytte EU-kasserne mod Ukraines ammunitionsstøtte

Europæiske våbensælgere presser på for at beskytte EU-kasserne mod Ukraines ammunitionsstøtte

Kildeknude: 2758447

ROM - En plan fra EU om at bruge 500 millioner euro (555 millioner dollars) på at styrke blokkens ammunitionsfabrikker for at hjælpe Ukraine risikerer at dræne hårdt tiltrængte midler fra langsigtede våbenudviklingsprogrammer, har en højtstående industriel embedsmand sagt.

EU-aftalen om at sprøjte det beløb på at opbygge kontinentets ammunitionsproduktionskapacitet kom et skridt tættere på virkeligheden i sidste uge, da EU-rådet aftalte sine planer med Europa-parlamentet, med en afmelding, der forventes i slutningen af ​​juli.

Investeringen i Europas industrielle produktion er det tredje element i EU's såkaldte Act in Support of Ammunition Production (ASAP), som også betaler for, at stater donerer eksisterende lagre til Ukraine og finansierer fælles indkøb af medlemmer i et forsøg på at forsyne Kiev med en million artillerirunder på 12 måneder.

Problemet er, at €260 millioner af de €500 millioner, der er lovet til ASAP-investeringen, sandsynligvis vil komme fra 2024-budgettet for Den Europæiske Forsvarsfond, som finansierer EU-medlemsstaternes fælles forskning og udvikling af nye våben.

"Vi afventer stadig offentliggørelsen af ​​den endelige tekst, men vi antager, at finansieringskilderne ikke vil ændre sig, og brugen af ​​EUF-budgettet til ASAP er ikke en positiv løsning," sagde Burkard Schmitt, forsvars- og sikkerhedsdirektør ved den Bruxelles-baserede Aerospace, Security and Defence Industries Association of Europe (ASD).

Med et budget på omkring 8 milliarder euro for 2021-2027 har EUF et årligt budget på omkring en milliard euro, hvilket betyder, at den vil miste omkring en fjerdedel af sin 2024-finansiering, når den afleverer 260 millioner euro til at styrke ammunitionsproduktionen.

"Vi forstår presset for at opfylde umiddelbare behov, men vi skal være forsigtige med at undgå negative konsekvenser for langsigtede mål. Hvis der investeres mindre i fremtidige kapaciteter, vil EU's medlemslande blive tvunget til at være mere afhængige af hyldevareindkøb fra udlandet i fremtiden,” sagde Schmitt.

Et potentielt middel var et løft på 1.5 milliarder euro til EUF-finansiering i 2025-2027, som nu foreslås af EU-Kommissionen, sagde han.

"Europas forsvarsindustri er generelt tilfreds med EUF - der har været en meget positiv reaktion på den, selvom der altid er plads til forbedringer," tilføjede han.

I en erklæring udgivet i sidste uge roste ASD EU's plan om at inkorporere en såkaldt ramp-up-fond i sin ammunitionsinvesteringsordning, som har til formål at gøre det lettere for virksomheder at få adgang til privat og offentlig finansiering.

»Dette er en såkaldt blandingsmekanisme, som EU allerede tidligere har brugt i andre sektorer, hvor man lægger offentlige penge på bordet som en garanti for at fremme private investeringer. Det mindsker risikoen for private investorer,” sagde Schmitt, som tilføjede, at det i øjeblikket forventede samlede beløb var maksimalt 50 millioner euro.

Branchegruppen har opfordret til, at Den Europæiske Investeringsbank – EU's udlånsarm – bliver involveret, men Schmitt sagde, at medlemslandene var imod idéen.

"EIB ville være den naturlige kandidat til at håndtere opstartsfonden, men indtil nu har den ikke været involveret i kerneforsvarsaktiviteter, kun teknologi med dobbelt anvendelse. Europa-Kommissionen går ind for en mere aktiv rolle for EIB i forsvaret, men visse medlemslande er imod,” sagde han.

En anden foranstaltning, som medlemslandene har sat spørgsmålstegn ved, er EU's foreslåede beføjelse til regulere ammunitionsmarkedet.

Mens de er positive over for ideen om økonomisk at støtte industriel opbygning, sagde Schmitt, at de ikke har hilst de fleste af de foreslåede reguleringsforanstaltninger rettet mod ammunitionsmarkedet velkommen.

De foreslåede myndigheder har udtrykt frygt for, at EU ville være i stand til at få virksomheder med et overskud af råvarer som sprængstoffer til at sælge til virksomheder med mangel. Scenariet har alarmeret virksomheder, der frygter, at de ville blive tvunget til at opgive fortrolige lageroplysninger og redde konkurrenter.

En EU-talsmand fortalte tidligere til Defense News, at medlemslandene havde udtrykt bekymring for, at planen "kunne kræve underretning og mulig krænkelse af kommercielle hemmeligheder eller følsomme oplysninger og give for meget magt til EU."

Sagde Schmitt: "Medlemslandenes holdning er at fjerne de fleste af de lovgivningsmæssige bestemmelser foreslået af Kommissionen, og jeg tror, ​​at (EU) parlamentet har accepteret, selvom vi endnu ikke har set den endelige tekst."

Tom Kington er Italiens korrespondent for Defense News.

Tidsstempel:

Mere fra Forsvarsnyheder Globalt