Medmindre Kina kan nå sine mål uden et større militært slag, er det højst usandsynligt, at Beijing vil iværksætte en begrænset operation i Arunachal Pradesh og Ladakh
af oberstløjtnant Manoj K Channan (Retd)
Den nuværende konflikt mellem Indien og Kina langs den faktiske kontrollinje (LAC) har været en årsag til bekymring for både lande og det internationale samfund. Spændingerne har ulmet i årtier, hvor begge lande hævder suverænitet over nogle grænseområder. De nylige træfninger i Galwan-dalen i juni 2020 resulterede i tab af menneskeliv på begge sider, hvilket yderligere forværrede situationen.
For fremtiden for Indo-Kina-bånd er det afgørende at overveje den historiske bagage og det aktuelle geopolitiske scenario. Kina og Indien har en lang historie med kulturelle og økonomiske udvekslinger, der går tilbage til oldtiden. Forholdet har dog været fyldt med spændinger i den moderne æra, især over territoriale stridigheder. Grænsestriden mellem Indien og Kina går tilbage til 1950'erne, hvor begge lande hævder suverænitet over Aksai Chin-regionen og dele af Ladakh. Som et resultat gik de to lande i krig i 1962, hvor Kina kom sejrrigt ud og besatte store dele af territoriet i regionen. Siden da har begge lande forsøgt at løse grænsestriden, men der mangler stadig at blive fundet en endelig løsning.
I de senere år har Kinas selvhævdende udenrigspolitik og stigende globale indflydelse øget kompleksiteten af ​​forholdet. For eksempel har Indien med mistanke set Kinas One Belt, One Road-initiativ, som søger at etablere et stort netværk af infrastrukturprojekter verden over, herunder i Indiens nabolag. Indien har også været bekymret over Kinas voksende militære tilstedeværelse i området i Det Indiske Ocean og dets støtte til Pakistan, Indiens ærkerival.
Den seneste grænseoverskridelse har yderligere anstrengt forholdet mellem de to lande. Kinas aggressive handlinger langs LAC er blevet fortolket som et bevidst forsøg på at ændre status quo, hvor Indien reagerede med sin styrkedemonstration. Standoffen har ført til hårdere positioner på begge sider, hvor ingen af ​​landene er villige til at trække sig.
I denne sammenhæng antager det nylige forsvarsministermøde i Shanghai Cooperation Organisation (SCO) betydning. I sin tale på mødet gentog Kinas forsvarsminister Wei Fenghe Kinas holdning til grænsestriden og opfordrede til, at spørgsmålet holdes uden for områder af fælles interesse. Dette stemmer overens med Kinas langvarige holdning til at behandle grænsekonflikten som et bilateralt spørgsmål, der skal løses gennem dialog. Men i betragtning af Kinas afvisning af at deltage i væsentlige forhandlinger, har Indien søgt en mere proaktiv rolle for det internationale samfund i løsningen af ​​striden.
Fremtiden for Indo-Kina-bånd afhænger derfor af flere faktorer.
For det første begge landes vilje til at indgå i en væsentlig dialog for at løse grænsekonflikten. Indien har opfordret til at genoprette status quo ante langs LAC, mens Kina har insisteret på sin egen version af LAC. Et kompromis vil kræve, at begge lande giver indrømmelser, hvilket er lettere sagt end gjort i betragtning af skærpelsen af ​​holdninger på begge sider.
For det andet skal det internationale samfunds rolle i løsningen af ​​Indo-Kina-striden tages op. SCO, som både Indien og Kina er medlemmer af, kan spille en konstruktiv rolle i at lette dialogen mellem de to lande. Men i betragtning af Kinas dominerende position inden for organisationen, skal det stadig ses, hvor vilje det er til at deltage i en sådan rolle. Desuden er Indiens engagement med andre regionale og globale magter, herunder USA, Japan og Australien, også blevet betragtet med mistænksomhed af Kina, som ser disse lande som forsøg på at omringe det.
For det tredje vil fremtiden for Indo-Kina-bånd afhænge af det større geopolitiske scenario. Kinas voksende dominans på den globale arena og dets assertive udenrigspolitik har været en årsag til bekymring for mange lande, herunder Indien. Indien har søgt at balancere sit forhold til Kina ved at uddybe båndene til andre regionale og globale magter. Men det kan Kinas økonomiske og militære magt ikke.
Taiwan – Arunachal Pradesh Mulighed for en begrænset offensiv
Det er svært at forudsige med sikkerhed, hvad Kinas næste skridt vil være vedrørende Taiwanstrædet eller den omstridte grænse til Indien i Arunachal Pradesh. Nogle få faktorer kan dog kaste lys over Kinas påståede handlinger i disse regioner.
For det første, hvad angår Taiwan, har Kina længe betragtet øen som en frafalden provins, der skal genforenes med fastlandet. Derfor har Kina øget sit militære og økonomiske pres på Taiwan i de seneste år med det formål at bringe det under dets kontrol. Kina har heller ikke udelukket magtanvendelse for at nå sit mål om genforening. Enhver militær aktion mod Taiwan ville dog have alvorlige konsekvenser for den regionale stabilitet og kunne trække andre stormagter, såsom USA og Japan. Dette kan føre til en større militær konfrontation i regionen, som Kina ønsker at undgå. Derfor, mens Kina kan fortsætte med at øge sit militære pres på Taiwan, er det usandsynligt, at det vil iværksætte en fuldskala invasion, medmindre det er overbevist om, at det kan nå sit mål uden en væsentlig militær konflikt.
For det andet, hvad angår den omstridte grænse til Indien i Arunachal Pradesh, har Kina været stadig mere selvhævdende i de seneste år. Kina har gjort krav på territorium i regionen under Indiens kontrol og har bygget infrastruktur langs grænsen for at hævde sin tilstedeværelse. Desuden har den nylige grænseafvigelse mellem de to lande langs LAC yderligere forværret de regionale spændinger. Enhver begrænset offensiv fra Kinas side i Arunachal Pradesh ville dog være en alvorlig eskalering af situationen og ville sandsynligvis trække et stærkt svar fra Indien. Det kan også føre til en betydelig militær konflikt mellem de to lande, hvilket ikke ville være i nogen af ​​landenes interesse.
Selvom Kina kan fortsætte med at hævde sine krav i Taiwan og Arunachal Pradesh, er det usandsynligt, at det vil iværksætte en fuldskala militær invasion eller en begrænset offensiv, medmindre det er overbevist om, at det kan nå sine mål uden en større militær konfrontation. Kina vil sandsynligvis også afveje risici og fordele ved enhver militær handling i betragtning af den sandsynlige reaktion fra andre store regionale magter og det globale samfund. I sidste ende vil fremtiden for Kinas forbindelser med Taiwan og Indien afhænge af en række faktorer, herunder begge siders vilje til at indgå i dialog og forhandlinger for at løse deres stridigheder.
Indian Navy Stranglehold Over Sea Lines of Communication (SLOCS)
Indien har en betydelig flåde, der er i stand til at operere i Det Indiske Ocean og videre. Den indiske flåde har en række aktiver, herunder hangarskibe, ubåde, overfladeskibe og maritime patruljefly, der kan projicere magt og indflydelse i regionen. Det er dog vigtigt at bemærke, at den indiske flåde ikke kan udfordre Kinas flådedominans i regionen. Kinas flåde er større og mere teknologisk avanceret, og den har investeret kraftigt i at udvide sine maritime kapaciteter.
Når det så er sagt, giver Indiens placering ved mundingen af ​​Det Indiske Ocean det en strategisk fordel i at kontrollere de havkommunikationslinjer (SLOC'er), der er kritiske for Kinas økonomi. Kina er stærkt afhængig af søbåren handel for økonomisk vækst, og det meste af dets olieimport passerer gennem Det Indiske Ocean. Indien kunne bruge sine flådeaktiver til at forbyde kinesisk skibsfart og kvæle sin adgang til kritiske ressourcer. En sådan blokade ville dog have betydelige konsekvenser for den regionale stabilitet og kunne føre til en større militær konflikt mellem de to lande.
Derudover vil Indiens evne til at udføre en sådan blokade afhænge af forskellige faktorer, herunder dets evne til at koordinere med andre lande i regionen, især USA, Japan og Australien, som er en del af Quad-gruppen. En koordineret indsats fra disse lande for at udfordre Kinas maritime tilstedeværelse i regionen kan øge Indiens indflydelse på at kontrollere SLOC'erne.
Det nyligt dannede AUKUS (Australien, Storbritannien og USA) partnerskab mellem USA, Australien og Det Forenede Kongerige kan også potentielt forbedre Indiens flådekapacitet ved at give det adgang til avanceret teknologi og militær hardware.
Det er dog væsentligt at bemærke, at AUKUS primært fokuserer på at imødegå Kinas militære moderniseringsbestræbelser i regionen. Det er usandsynligt, at det vil støtte Indiens bestræbelser på at kontrollere SLOC'erne direkte.
Mens Indien har en magtfuld flåde og strategisk beliggenhed, skal det i øjeblikket være i stand til at udfordre Kinas flådedominans i regionen. Imidlertid vil Indiens evne til at kontrollere SLOC'erne og potentielt afskære Kinas adgang til kritiske ressourcer afhænge af forskellige faktorer, herunder landets evne til at koordinere med andre lande og de potentielle risici ved en sådan blokade.
SWOT-analyse: PLA og de indiske forsvarsstyrker
Styrker ved PLA
• En stor og veltrænet stående hær med over 2 millioner mandskab
• Avanceret militærteknologi, inklusive stealth-jagere, anti-skibsmissiler og cyberkapaciteter
• Stærk vægt på fælles operationer og koordinering mellem forskellige grene af militæret
• Betydelige investeringer i militær modernisering og teknologisk udvikling
Svagheder ved PLA
• Begrænset kamperfaring i de senere år, da Kina ikke har været involveret i en større militær konflikt siden 1970'erne
• Afhængighed af eksterne leverandører til afgørende militærteknologier, herunder flymotorer og mikrochips
• Bekymringer om korruption og manglende gennemsigtighed i forsvarsindkøb og beslutningstagning
• Udfordringer med at projicere magt ud over Kinas umiddelbare naboskab på grund af logistiske og diplomatiske begrænsninger
Muligheder for PLA
• Øget regional og global indflydelse drevet af Kinas økonomiske vækst og militære modernisering
• Voksende partnerskaber med lande i Sydøstasien, Afrika og Mellemøsten, som kan give adgang til strategiske ressourcer og markeder
• Potentiale for øget samarbejde med Rusland og andre stormagter for at imødegå amerikansk dominans i regionen
• Hurtigt udvidede plads- og cyberkapaciteter kan give nye muligheder for strategiske fordele.
Trusler mod PLA
• Stigende bekymring for Kinas militære selvhævdelse og territoriale krav, som kan føre til øgede spændinger og konflikter med nabolandene
• Øget konkurrence med USA og andre stormagter i regionen kan føre til en betydelig militær konfrontation
• Afhængighed af det kinesiske kommunistparti for militær beslutningstagning, hvilket kan begrænse militærets fleksibilitet og effektivitet
• Udfordringer med at balancere militær modernisering med økonomisk vækst og social stabilitet, hvilket kan føre til interne spændinger og uroligheder
Styrker ved de indiske forsvarsstyrker
• Professionelt og veluddannet militært personel med en lang historie med kamperfaring
• Diverse og avancerede militære kapaciteter, herunder atomvåben, ballistiske missiler og avancerede jagerfly
• Stærk vægt på fælles operationer og koordinering mellem forskellige grene af militæret
• Strategisk placering i krydsfeltet mellem Mellemøsten, Sydasien og Sydøstasien
Svagheder ved de indiske forsvarsstyrker
• Afhængighed af eksterne leverandører for vigtige militærteknologier og -udstyr, herunder kampfly og missilforsvarssystemer
• Begrænsede ressourcer og udfordringer i forhold til at imødekomme behovene i en hurtigt voksende økonomi og befolkning
• Spændinger og konflikter med nabolande, herunder Pakistan og Kina, kan begrænse militærets operationelle fleksibilitet.
• Udfordringer med at balancere militær modernisering med social udvikling og hjemlige behov
Muligheder for de indiske forsvarsstyrker
• Voksende partnerskaber med lande i Mellemøsten, Afrika og Sydøstasien giver nye muligheder for strategisk samarbejde og adgang til ressourcer og markeder.
• Øget fokus på forsvarsinnovation og teknologiudvikling, herunder cyber- og rumkapacitet
• Potentiale for øget samarbejde med stormagter som USA, Japan og Australien for at imødegå Kinas indflydelse i regionen
• Strategisk placering i krydsfeltet mellem væsentlige energi- og handelsruter, som kan give nye muligheder for økonomisk vækst og strategisk indflydelse
Trusler mod de indiske forsvarsstyrker
• Øget konkurrence med Kina og andre store regionale magter kan føre til en betydelig militær konfrontation.
• Trusler fra ikke-statslige aktører og terrororganisationer, især i forbindelse med den igangværende konflikt i Afghanistan og det bredere Mellemøsten
• Stigende bekymring for nuklear spredning og regional stabilitet, især i forbindelse med spændinger med Pakistan og andre atombevæbnede stater
• Spændinger og konflikter med nabolande, især vedrørende territoriale konflikter og grænseoverskridende terrorisme
Udtalelser fra indisk politisk ledelse
Det er muligt, at den kinesiske ledelse kunne forsøge at udnytte udtalelser fra den indiske udenrigsminister Dr. S Jaishankar om udfordringen med ulige økonomisk udvikling, især i forbindelse med forbindelserne mellem Indien og Kina. Det er dog vigtigt at bemærke, at Dr. Jaishankars bemærkninger er en del af en bredere samtale om behovet for, at Indien adresserer sine økonomiske udfordringer og opbygger en mere modstandsdygtig og bæredygtig økonomi. Derfor, mens den kinesiske ledelse kan søge at udnytte enhver opfattet svaghed eller sårbarhed i Indiens position, er det i sidste ende op til den indiske regering at bestemme dens prioriteter og tilgang til økonomisk udvikling.
Desuden er det vigtigt at bemærke, at forholdet mellem Indien og Kina er komplekst og mangefacetteret og ikke kan reduceres til et enkelt problem eller en enkelt faktor. Mens økonomisk udvikling er afgørende, omfatter mange andre faktorer strategiske og geopolitiske interesser, historiske og kulturelle faktorer og indenrigspolitiske overvejelser.
I sidste ende vil nøglen til at styre forholdet mellem Indien og Kina være en kombination af strategisk klarhed, diplomatisk engagement og effektiv kommunikation. Derudover skal begge sider være realistiske og pragmatiske i deres tilgang og arbejde hen imod et gensidigt fordelagtigt resultat, der imødekommer begge landes bekymringer og prioriteter. Selvom udfordringer og forhindringer kan eksistere, er det muligt at opbygge et stabilt og produktivt forhold baseret på gensidig respekt og samarbejde.
Konklusion
Fremtiden for Indo-Kina-bånd afhænger af forskellige faktorer, såsom begge landes vilje til at indgå i en væsentlig dialog, det internationale samfunds rolle og det større geopolitiske scenario. Et kompromis vil kræve, at begge lande giver indrømmelser, hvilket er lettere sagt end gjort i betragtning af skærpelsen af ​​holdninger på begge sider. Desuden er Indiens engagement med andre regionale og globale magter, herunder USA, Japan og Australien, blevet betragtet med mistænksomhed af Kina, som ser disse lande som forsøg på at omringe det. Sammenfattende fremhæver det seneste SCO-forsvarsministermøde de igangværende spændinger og kompleksiteter i løsningen af ​​grænsekonflikten mellem Indo-Kina og behovet for vedvarende diplomatiske bestræbelser for at undgå yderligere eskalering.

@kun media-skærm og (min-bredde: 480px){.stickyads_Mobile_Only{display:none}}@kun media-skærm og (max-width: 480px){.stickyads_Mobile_Only{position:fixed;left:0;bottom:0;width :100%;text-align:center;z-index:999999;display:flex;justify-content:center;background-color:rgba(0,0,0,0.1)}}.stickyads_Mobile_Only .btn_Mobile_Only{position:absolute ;top:10px;venstre:10px;transform:translate(-50%, -50%);-ms-transform:translate(-50%, -50%);baggrundsfarve:#555;farve:hvid;skrifttype -size:16px;border:none;cursor:pointer;border-radius:25px;text-align:center}.stickyads_Mobile_Only .btn_Mobile_Only:hover{background-color:red}.stickyads{display:none}