Sveriges stoppede NATO-tilbud forstyrrer den nordiske forsvarsplanlægning

Sveriges stoppede NATO-tilbud forstyrrer den nordiske forsvarsplanlægning

Tidsstempel: 12. juni 2023 kl. 10
Kildeknude: 2719107

HELSINKI — Forhindringerne Sveriges optagelse i NATO har forsinket forhandlinger om at løfte det nordiske forsvarssamarbejde til noget af en selvlukket klynge af nationer inden for alliancen.

Nordiske regeringer, der arbejder ud fra, at Finland og Sverige begge ville have sikret sig medlemskabsgodkendelse forud for NATO's topmøde i Vilnius i Litauen den 11. juli, står nu over for muligheden for, at det politiske landskab i Tyrkiet kan fortsætte med at forpurre Sveriges tiltrædelsesambitioner.

Efter genvalget af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan i slutningen af ​​maj har amerikanske ledere øget presset på Ankara for at løfte sin blokade imod Stockholms tiltrædelse.

"Vi vil være bedre stillet, når processen er afsluttet," sagde udenrigsminister Antony Blinken til journalister i Sverige, rapporterede The Washington Post den 31. maj. "Og så vi opfordrer både [Tyrkiet] og Ungarn, som heller ikke har ratificeret endnu for at ratificere deres tiltrædelse så hurtigt som muligt."

USA's præsident Joe Biden har gjort spørgsmålet til en prioritet forud for NATO-topmødet i næste måned og fortalte journalister, at yderligere diskussioner mellem ham og Erdoğan skulle følge i begyndelsen af ​​juni.

Ledende nordiske politikere, herunder den tidligere svenske forsvarsminister Peter Hultqvist, har udtrykt bekymring for, at godkendelsen af ​​Sveriges optagelse i NATO kan blive udskudt til april 2024, hvor USA er vært for 75-års jubilæet for alliancen i Washington.

Finland, som oprindeligt havde lovet at blive medlem af NATO samtidig med Sverige, blev medlem i april.

Hultqvists socialdemokratiske parti har kritiseret Sveriges centrum-højre-regering for at mangle en reserveposition, hvis Sverige mislykkes i sin mission om at blive medlem i juli.

”Det, der skal til som plan B, er et bredere nordisk samarbejde for at sikre Sveriges sikkerhed fremadrettet, hvis optagelsen i NATO bliver forsinket. Hvis det skal være et fælles projekt for Sverige, skal regeringen sætte sig ned og engagere sig med parter. Det skal tale klart om, hvad de gør for at sikre optagelse i NATO,” sagde Hultqvist.

Statsminister Ulf Kristerssons administration har indtil videre afvist at fremlægge en alternativ fremgangsmåde.

Erdoğan har gentagne gange truet med at blokere Sveriges optagelse i NATO og anklager den nordiske stat for at nægte at udlevere formodede kurdiske militante til Tyrkiet. Erdoğan betegnede også Sverige som et "land, der er blødt til at håndtere terrorisme."

Det værste scenario for Sverige var en sejr til Erdoğan, der fører til, at Tyrkiet graver i hælene.

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan holder en tale under et valgkampagnemøde i Ankara den 30. april 2023. (Adem Altan/AFP via Getty Images)

Nordiske regeringer havde håbet at indkalde til separate møder mellem nationale forsvarsministre og militærchefer i kølvandet på Vilnius-topmødet. De foreslåede forsamlinger vil have den historiske betydning af at være de første mellem fire nordiske NATO-stater, der tjener som platforme til at bygge en mere samlet forsvarsbro, der tidligere var umulig i betragtning af Finlands og Sveriges neutrale status.

En nordisk region i NATO har alvorlige konsekvenser for grænseoverskridende, samarbejdende militære organisationer som Nordic Defence Cooperation eller NORDEFCO.

Hultqvist ser det forum som værende i stand til hurtigt at udvide sin rolle, især hvis Sverige lader vente på sig.

"Grundlaget for et stærkt nordisk samarbejde findes allerede inden for rammerne af NORDEFCO, hvor der er forskellige aftaler mellem landene," sagde han. "Dette niveau af samarbejde kan udvikles og uddybes betydeligt."

Derimod forventes Finlands placering i NATO at tage form i de kommende måneder. Regeringen forventer, at den vil falde ind under den allierede fællesstyrkes hovedkvarter i Brunssum, Holland. Kommandoen er ansvarlig for NATO's forsvar i Europa nord for Alperne, en operationel region, der også dækker de NATO-politierede baltiske stater og Østersøområdet.

"Det kan tage noget tid, før der findes endelige svar på spørgsmålet om placering," sagde den finske forsvarsminister Antti Kaikkonen. ”Langsigtede løsninger er stadig åbne. Finland har indtil videre gjort forretninger med Brunssum, som vi hele tiden har forventet. Norfolk er endnu ikke fuldt operationelt. Langsigtede løsninger vil falde på plads med tiden."

Norfolk, Virginia, huser en betydelig NATO-hovedkvarterskontingent, herunder alliancens Allied Command Transformation, et clearinghus for næste generations teknologier og krigsførelseskoncepter, hvortil alle medlemmer bidrager med personale. Et operativt element, Joint Force Command Norfolk, åbnede også der i 2020.

Fremtidige forhandlinger om at uddybe forsvarssamarbejdet i det høje nord kan afhænge af nordiske regeringers kollektive langsigtede ønske om at falde ind under sidstnævnte struktur i modsætning til den europabaserede kommando.

Norge og Danmark har tilkendegivet, at de foretrækker at være en del af Joint Force Command Norfolk, mens Finland og Sverige er enige, og ser en samlet nordisk tilgang som grundlæggende for at opbygge en robust forsvarskapacitet, der maksimerer sammenlægningen af ​​nordiske luft-, land- og flåderessourcer.

Potentialet for asset pooling er størst inden for luftforsvarsområdet. Tilsammen har Norge, Sverige, Danmark og Finland 200-280 moderne kampfly — eksisterende og i bestilling — inklusive Saab JAS 39 Gripens og F-35 flytyper.

En solid nordisk forsvarskapacitet tilbyder en stærk afskrækkelse for fjendtlige styrker i det høje nord, sagde Knut Storberget, formand for den norske forsvarskommission. Den organisation afleverede en rapport, der var kritisk over for Norges forsvarsudgifter og kapaciteter, til forsvarsministeriet den 3. maj.

Rapporten slog til lyd for etableringen af ​​et "forenet nordisk område i NATO" for at imødegå potentiel fremtidig aggression fra Rusland. Panelet anbefalede en dramatisk og øjeblikkelig engangsbetaling på 6.4 milliarder dollar for at supplere det norske forsvarsbudget for 2023.

Norge vil bruge 1.43 % af sit bruttonationalprodukt på forsvar i 2023, mindre end NATOs mål på 2 %. Regeringen er forpligtet til at nå målet på 2 % inden 2026.

Rusland betragter NATO-udvidelsen til Sverige og Finland som en regional trussel, sagde Storberget, der beskrev forholdet mellem nordiske stater og Moskva som at have "ændret sig for altid" i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

"De nye spændinger har konsekvenser for Norge og alle nationer i det høje nord," sagde Storberget. ”Vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor forsvarskapaciteter ikke svarer til den sikkerhedssituation, vi befinder os i, og langt mindre til det udfordringsbillede, der er ved at blive udviklet. Der er brug for større langsigtethed, forudsigelighed og samlende politiske løsninger.”

Gerard O'Dwyer er skandinavisk anliggender korrespondent for Defence News.

Tidsstempel:

Mere fra Forsvarsnyheder Globalt