Hvorfor har forsikringsselskaber ikke indsat mørke data for at bekæmpe klimakrisen?

Kildeknude: 2913761

De fleste forbrugere ved ikke om det. Forsikringsselskaberne bruger det ikke. Men mørke data - på trods af dens uhyggelige lyd - kan hjælpe forsikringsbranchen med at klare klimakrisen. Så hvorfor har vi som forsikringsselskaber ikke bragt mørke data frem i lyset?

Lad os først undersøge, hvordan klimaændringer udfordrer forsikringens grundlæggende forslag: at beskytte dem i nød. Amerikanske kystmarkeder og naturbrandudsatte områder er ved at blive stort set umuligt at forsikre. Flere store forsikringsselskaber afviser husejere i Florida og Californien som følge heraf.

For at være retfærdig opererer vi i en blind vinkel. Alt, hvad forsikringsselskaberne vidste var sandt om vejrmønstre, og dødeligheden gælder ikke længere. Stærkere, hyppigere storme og katastrofer trodser præcedens og alle historiske data. Denne uforudsigelighed er grunden til, at forbrugerne ser deres husejers forsikringspræmier stige. Forsikringsselskaber har haft hæve priserne for at forblive flydende midt i massive tab.

Insurance Information Institute udnævnte 2022 til det værste år i mere end ti år for ejendoms- og skadesforsikring. Gennem katastrofer som orkanen Ian bar den amerikanske P&C-industri alene et underwriting-tab på 26.5 milliarder dollars, ifølge forskning fra AM Best. Selv arbejdskraft og omkostninger til materialer til klimasikre bygninger i udsatte områder har
eksploderet, hvilket nødvendiggør endnu større premium-stigninger.

Klimaforandringerne kommer også for livsforsikringer. Verdenssundhedsorganisationen kalder klimaændringer "den største sundhedstrussel, som menneskeheden står over for" på grund af stigende dødsfald som følge af sygdom, varme og underernæring. Marginaliserede befolkninger er mest tilbøjelige til at lide under disse sundhedspåvirkninger. Ifølge National Library of Medicine, "Klimatiske ændringer forbundet med global opvarmning har en uforholdsmæssig effekt på sundheden for voksne og farvede børn." Det vil eskalere livsforsikringssatserne.

Det er en grim gåde. For at holde sig oven vande vil forsikringsselskaberne blive tvunget til at blive ved med at hæve præmierne, indtil de prissætter deres kunder. Folk vil lide. Situationen er alvorlig.

Som far til småbørn, når jeg ser optagelser af skovbrande, der hærger Nordamerika, fylder min industris rolle i klimakrisen mine tanker. Forsikringsselskaberne overser en ressource i klimakrisen, som de fleste forbrugere ikke ved eksisterer. Det kaldes mørke data.

Mørke data er simpelthen forbrugerdata, som organisationer indsamler, men ikke bruger. Den har en carbonspor. Især i forsikringsbranchen samler det sig på servere, som f.eks. affaldsdynger på lossepladser. Indsigten fra mørke data holdes ikke imod dig; forsikringsselskaberne tager det ikke med i præmiepriserne. Ofte opbevarer forsikringsselskaber det ikke på en måde, selv om de nemt kan få adgang til det.

Meget af det kommer fra dine smarte enheder. Et eksempel: Den køreforsikringsapp, du bruger, indsamler data om din bremsning, og hvor hurtigt du kører om natten, for at give dig rabatter for din sikre kørsel. Hvad du måske ikke ved: Den registrerer også, hvor ofte du kigger på din telefon, mens du kører. 

Med sensorer på hver bygning og smartphones, smarture og smarte hjem, der udsender signaler, er der masser af potentielle klimadata til vores rådighed. Vi ender kun med at bruge en brøkdel af det. 

Hvor slemt er dette underforbrug? Eksperter anslår, at dataudnyttelsesgraden for nogle luftfartsselskaber er på afgrundsdybende 12 %.

Forbrugere bør kunne til- eller fravælge denne dataindsamling. Gennemsigtighed og databeskyttelse er et massivt etisk problem, vi skal tage fat på. 

At dykke ned i mørke data er også et økonomisk forslag for forsikringsselskaber. Indsamling og opbevaring af det, vi ikke bruger, belaster allerede begrænsede ressourcer, hvilket i sidste ende øger priserne for forbrugerne endnu højere.

Mest af alt er det et enormt spild, et skattekammer, vi kunne bruge til at prissætte så retfærdigt og præcist som muligt. At træffe afgørende beslutninger med en brøkdel af den tilgængelige information er uansvarligt.

Så hvordan kan forsikring forløbe som branche?

For det første skal vi implementere autentiske og gennemsigtige miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige strategier. Med klar vejledning kan enkeltpersoner og virksomheder tage deres egne politikker seriøst og hjælpe dem, der har behov. Vi har brug for en måde at løbende evaluere dataindsamling og bruge den til at skabe momentum mod reel forandring.

Det er en udfordring at sikre, at vi har teknologien på plads til at behandle og bruge mørke data. At oplyse forbrugerne om de muligheder, de har, er en anden. Det vil kræve en hel industris indsats for at dreje rundt. Det kan kræve offentlig efterspørgsel at tilskynde til meningsfuld handling. 

Men klimakrisen kræver, at vi respekterer princippet i hjertet af forsikring: at beskytte mennesker, der er i fare. Det tror de forsikringsbehandlere, jeg kender. 

I planetens mørkeste time kan mørke data hjælpe os med at indse det.

Tidsstempel:

Mere fra Fintextra