US Dollar starter året med en stærk tone midt i risikoafgange

US Dollar starter året med en stærk tone midt i risikoafgange

Kildeknude: 3043156

Del:

  • DXY-indekset handler med stigninger i den seneste session.
  • Investorer afventer spændt ikke-farmløn, gennemsnitlig timeindtjening, arbejdsløshedsprocent fra december og FOMC-protokoller.
  • Stigende amerikanske obligationsrenter gav den amerikanske dollar trækkraft.

Den amerikanske dollar (USD) begyndte at handle ved 102.10, hvilket markerer en bemærkelsesværdig stigning i indekset. Denne opadgående bevægelse kan forklares med, at markederne afventer retning, og investorer, der søger tilflugt i USD forud for vigtige arbejdsmarkedsrapporter, der offentliggøres i denne uge.

På det sidste møde i 2023 indtog Federal Reserve en dueagtig holdning og forblev optimistisk med hensyn til at lempe inflationstendenserne og udelukke renteforhøjelser i 2024. På trods af en vejledende lempelse på 75 bps prognose, kan fremtidige handlinger ændre sig med indkommende data, såsom de forestående december arbejdsrapporter. Markedsspekulationerne for marts og maj forventer rentenedsættelser og små odds for, at lempelsescyklussen starter på det kommende møde i januar, hvilket kan begrænse USD's momentum.

Daglige markedsbevægelser: US Dollar styrker sig på baggrund af, at amerikanske renter er kommet sig på trods af svage S&P-revisioner

  • Den amerikanske dollar oplever en positiv handel forud for arbejdsmarkedsdataene, hvilket viser et opadgående momentum.
  • Decembers revisioner fra Manufacturing PMI rapporteret af S&P Global kom på 47.9, hvilket falder under konsensusestimatet på 48.2, hvilket indikerer en afmatning i fremstillingssektoren.
  • I denne uge vil USA indberette nøgletal for arbejdsmarkedet fra december, herunder arbejdsløshedsprocenten, non-farm lønninger og gennemsnitlig timeløn. Investorer venter også spændt på FOMC-protokollen denne onsdag fra det sidste møde fra 2023.
  •  De amerikanske obligationsrenter er stigende, og de 2-årige, 5-årige og 10-årige renter handles til henholdsvis 4.32 %, 3.91 % og 3.94 %. 
  • Ifølge CME FedWatch-værktøjet har markederne ikke prissat nogen stigning til det kommende møde i januar, med kun 15 % odds for en rentenedsættelse. Markederne har også forudsagt rentenedsættelser for marts og maj 2024.

Teknisk analyse: DXY bjørnedominans fortsætter på trods af antydninger af mulig kortsigtet bullish vending

Relative Strength Index (RSI) tegner et optimistisk billede, da det viser en positiv hældning i negativt territorium. Dette tyder på et stigende købsmomentum, da indekset kan begynde på en potentiel vending efter at have ramt oversolgte forhold. 

Moving Average Convergence Divergence (MACD) styrker yderligere denne bullish fortælling og præsenterer stigende grønne søjler. Dette indikerer en styrkelse af opadgående momentum og en potentiel fortsættelse af en bullish trend på kort sigt. 

Men når man ser på Simple Moving Averages (SMA'er), handler indekset under 20, 100 og 200-dages SMA'er. Dette afslører overvejende det bearish pres på markedet, der tilsidesætter de kortsigtede bullish signaler fra RSI og MACD. 

Supportniveauer: 102.00, 101.50, 101.30.
Modstandsniveauer: 102.40 (20-dages SMA), 102.50, 102.70.

(Denne historie blev rettet den 2. januar kl. 16:30 GMT for at rette det andet DXY-understøttelsesniveau fra 102.50 til 101.50.)

Ofte stillede spørgsmål om centralbanker

Centralbankerne har et nøglemandat, som er at sikre, at der er prisstabilitet i et land eller en region. Økonomier står konstant over for inflation eller deflation, når priserne på visse varer og tjenesteydelser svinger. Konstant stigende priser for de samme varer betyder inflation, konstant sænkede priser for de samme varer betyder deflation. Det er centralbankens opgave at holde efterspørgslen på linje ved at justere sin styringsrente. For de største centralbanker som den amerikanske centralbank (Fed), Den Europæiske Centralbank (ECB) eller Bank of England (BoE) er mandatet at holde inflationen tæt på 2 %.

En centralbank har ét vigtigt værktøj til sin rådighed til at få inflationen højere eller lavere, og det er ved at justere dens toneangivende styringsrente, almindeligvis kendt som rente. På forhåndskommunikerede tidspunkter vil centralbanken udsende en erklæring med sin styringsrente og give yderligere begrundelser for, hvorfor den enten forbliver eller ændrer (skærer eller hæver) den. Lokale banker vil tilpasse deres opsparings- og udlånsrenter i overensstemmelse hermed, hvilket igen vil gøre det enten sværere eller lettere for folk at tjene på deres opsparing eller for virksomheder at optage lån og foretage investeringer i deres virksomheder. Når centralbanken hæver renten væsentligt, kaldes det pengepolitiske stramninger. Når den sænker sin benchmarkrente, kaldes det monetære lempelser.

En centralbank er ofte politisk uafhængig. Medlemmer af centralbankens policy board gennemgår en række paneler og høringer, før de udnævnes til en policy board-plads. Hvert medlem i den bestyrelse har ofte en vis overbevisning om, hvordan centralbanken skal kontrollere inflationen og den efterfølgende pengepolitik. Medlemmer, der ønsker en meget løs pengepolitik, med lave renter og billige lån, for at sætte skub i økonomien væsentligt, samtidig med at de er tilfredse med at se inflationen lidt over 2 %, kaldes "duer". Medlemmer, der hellere ønsker at se højere satser for at belønne opsparing og til enhver tid ønsker at holde styr på inflationen, kaldes "høge" og vil ikke hvile, før inflationen er på eller lige under 2 %.

Normalt er der en formand eller præsident, der leder hvert møde, skal skabe konsensus mellem høgene eller duerne og har sit sidste ord, hvornår det vil komme til en stemmedeling for at undgå uafgjort 50-50 om, hvorvidt den nuværende politikken skal justeres. Formanden vil holde taler, som ofte kan følges live, hvor den aktuelle pengepolitiske holdning og udsigter bliver kommunikeret. En centralbank vil forsøge at skubbe sin pengepolitik frem uden at udløse voldsomme udsving i renter, aktier eller valuta. Alle medlemmer af centralbanken vil kanalisere deres holdning til markederne forud for et politisk møde. Et par dage før et politisk møde finder sted, indtil den nye politik er blevet kommunikeret, er medlemmer forbudt at tale offentligt. Dette kaldes blackout-perioden.

Tidsstempel:

Mere fra FX Street