Genovervejer, hvem der vinder teknologikonkurrencen mellem USA og Kina

Genovervejer, hvem der vinder teknologikonkurrencen mellem USA og Kina

Tidsstempel: 15. august 2023 kl. 9
Kildeknude: 2825322

En undersøgelse tidligere i år hævdede Kina har et "fantastisk forspring" i væsentlige teknologier. Og det var ikke første gang, denne påstand er blevet fremsat.

Men er disse påstande baseret i virkeligheden? Når man vurderer den globale indvirkning og rækkevidde af amerikanske virksomheder som Amazon, Apple, OpenAI, Boeing, Moderna, Microsoft og Google, er det ikke umiddelbart klart, at USA halter med teknologisk innovation.

Men udfordringen er at forstå præcis, hvordan man måler en "teknologikonkurrence" eller "strategisk konkurrence." Typisk involverer konkurrencer scores, vindere og tabere. Men hvordan holder man score i teknologikonkurrence? Er det antallet af patenter, akademiske publikationer, førende uddannelsesinstitutioner eller multimilliard-dollar virksomheder? Eller er det passende scoringssystem en mere kompleks blanding af disse og andre faktorer?

Konkurrencen mellem USA og Kina er en multidimensionel konkurrence, der involverer teknologiske, økonomiske, militære og politiske elementer. For præcist at vurdere USA's status i denne konkurrence, er vi nødt til at flytte vores fokus fra mål (rå numeriske data) til målinger, som giver meningsfulde fortolkninger af disse tal. Dette omdrejningspunkt belyser kontrasterne mellem en fri markedsøkonomi og en statsdrevet økonomi.

For at afgøre, hvem der vinder en teknologikonkurrence, er det fristende at stole på konventionelle markører for videnskabelige fremskridt, Såsom videnskabelige citater eller patenter, fordi de er objektive og kvantificerbare. Men at gøre det risikerer at ignorere andre faktorer med store konsekvenser for resultatet af en teknologikonkurrence mellem USA og Kina.

Disse målinger kræver mere sofistikeret måling, fortolkning og analyse, som fanger variation i kvalitet, kontekst, implementering og effekt. Hvis USA fokuserer blot på at forsøge at overgå Kina på individuelle mål for teknologisk fremskridt vil det sandsynligvis opnå tomme sejre, men alligevel mislykkes med at fremme sine nationale sikkerhedsinteresser.

Tag for eksempel forsøg på at måle amerikanske og kinesiske fremskridt inden for kunstig intelligens. Kinas har et stort antal af AI videnskabelige artikler og patenter, hvilket tyder på Beijings globale lederskab på dette område.

Men USA har et stærkt fodfæste inden for avanceret AI-udvikling, med organisationer som OpenAI, Microsoft og Alphabet, der er førende inden for skabelse og spredning af store sprogmodeller. Disse organisationer er en del af en bredere innovation økosystem, der gør det muligt for nye teknologier at trives og blive bredt vedtaget i hele den globale økonomi. amerikanske tekniske enhjørninger - start-ups til en værdi af over en milliard dollars - og de venturekapitalfirmaer, der støtter dem, signalerer både økonomisk succes og betydelige teknologiske fremskridt.

På dette blomstrende åbne marked, et produkt af USA's forpligtelse til et åbent samfund og den frie udveksling af ideer, bliver målinger som kommerciel succes, teknologiadoption og den virkelige verden mere sigende end rå målinger. Disse målinger, i sammenhæng med den strategiske konkurrence med Kina, understreger USA's hang til at omdanne forskning til slagkraftige, skalerbare innovationer.

Fokus på målinger i stedet for foranstaltninger vil give DoD embedsmænd mulighed for korrekt at se udviklingen af ​​ny teknologi som et middel til at opnå specifikke politiske eller militære mål. For eksempel, da DoD investerer i at udvikle teknologi inden for sine 14 Kritiske teknologiområder, bør målinger udvikles til at spore fremskridt i retning af at opfylde specifikke operationelle krav.

At flytte fokus til målinger vil også give et mere præcist billede af den teknologiske konkurrence mellem USA og Kina og fange kritiske amerikanske styrker. Mens Kina kan prale af en befolkning over fire gange så stor som USA og en hurtigt voksende økonomi, ved at fokusere på metrics, kan USA udnytte sine fordele. Egenskaber, der er iboende til det amerikanske innovationssystem - robust IP-beskyttelse, udsigten til højt afkast til innovation og stærke forbindelser mellem regering og universiteter - stimulerer kreativitet, tilskynder til innovation og fremmer iværksætteri.

Desuden stræber USA dog ufuldkomment, at tilbyde muligheder til alle, der ønsker dem, undgå kunstige barrierer og kvoter og undgå intellektuel overensstemmelse. Denne forpligtelse giver næring til en dynamik, mangfoldig arbejdsstyrke det er en kilde til opfindsomhed og innovation.

At fokusere på disse karakteristiske amerikanske karakteristika ville flytte perspektivet fra en strengt målebaseret konkurrence, hvor kvantitet kan overskygge kvalitet, til et nuanceret, metrik-baseret syn, der forbinder midler til mål. Dette skift ville give USA mulighed for at udnytte sine styrker, opretholde sine kerneværdier og lægge grunden til at navigere og lykkes i denne strategiske konkurrence.

Jon Schmid er politolog ved det nonprofit, ikke-partipolitiske RAND Corp.

Tidsstempel:

Mere fra Forsvarets nyhedsudtalelse