Min e-rejse - over 40 år. Del 6. Stiger i massevis (Bo Harald)

Min e-rejse – over 40 år. Del 6. Stiger i massevis (Bo Harald)

Tidsstempel: 5. januar 2023 12:25
Kildeknude: 1870221

En ofte gentaget oplevelse på min rejse har været, at man thing fører til en anden, som fører til en anden, og så fortsætter det. Du har måske en anelse om, hvad disse kan lægge op til - men sjældent et meget klart billede eller en plan. Så kom afsted – og
start med det, mange har brug for ofte (helst samme logik, brugeroplevelse og værktøj) i hjemmet og på arbejdet – og fortsæt med at tilføje mindre hyppigt nødvendige funktioner.
Erfaringer: Overplanlægning er farligt. Gentagelsesøkonomi og tillidsøkonomi er kraftfulde løftestænger. Og
hvad er vigtigere end håndtag – i tunge løft.

Først om stiger & platform metaforer. Stiger har trin (kaldet
trin) – her nye services, der gør det muligt og interessant at tage det næste skridt. De to
spor kan gøres stærk ved at bruge materialer som f.eks tillid, vane, generiske værktøjer, bekvemmelighed for bygherrer og brugere, produktivitetsforbedringer, sikkerhed, lovgivning, stordriftsfordele, omfangsøkonomi osv. Materialerne vil typisk styrke sig yderligere, når de bruges i mange stiger. 

Efter et stykke tid når du en højere platform hvor man kan begynde at bygge nye stiger til den næste platform – og sådan er det gået – og fortsætter med at gå. 

Udgangspunktet i 70'erne i Finland var et decentraliseret og standardiseret betalingsøkosystem, der fremmede stærk konkurrence mellem bankerne. Den stærke teknologiorientering og standardiseringstraditioner hjalp også. 

Det var således et ret naturligt skridt at bruge teleinfrastrukturen til pc-banktjenester i begyndelsen af ​​80'erne og gradvist tilføje alle banktjenester til menuerne – herunder e-signering af lån. Disse ret lange e-bankstiger skabte en meget vigtig  e-trust og e-habit (1.) platform. Erfaringer: Kunne gøres før internettet.
Erfaringer: Økonomi ved gentagelse, økonomi ved genbrug

Dette var grundlaget for den næste stige – der indeholdt trin som konto-til-konto real-time e-handelsbetalinger og Solo-markedspladsen (der forbinder købere og sælgere). Det byggede en e-Business (2.) platform
i begyndelsen af ​​90'erne. Skinnerne indeholdt e-banking, samme betalingsvane, omkostningseffektivitet ved at genbruge eksisterende betalingssystem, realtidslevering af betalinger og fuld risikoeliminering for handlende.
Erfaringer: Økonomi ved genbrug, økonomi i realtid

De næste stiger sammenkoblede kunder også med andre transaktioner end betalinger. Sådanne trin som e-identifikation, e-signeringsdokumenter, e-fakturering og e-lønopbygning Real Time Economy (3.) platform i slutningen af ​​90'erne. Genbrug af banklogin-legitimationsoplysningerne og den tillid, der er skabt for tredjeparter, der interagerer, var en vigtig præstation her. I dag bruges denne bank-ID-tjeneste omkring 50 gange pr. voksen person i Finland – muligvis endnu mere i Sverige.
Erfaringer: Tillidsøkonomi, genbrugsøkonomi, omfangsøkonomi. Intet statsdrevet værktøj er nødvendigt. e-banking skal under alle omstændigheder være sikker. Alle banker bør tilbyde bankkoderne også til unbanked - så længe de kan identificeres sikkert.

E-fakturering startede som forbedre bekvemmeligheden efterhånden som kunderne begyndte at klage over at skulle indtaste lange referencenumre. Med e-fakturering blev en simpel accept med ét klik aktiveret til betaling på forfaldsdato. Derefter beregnede staten, at det fulde årlige besparelsespotentiale for indgående fakturaer ville være 150m€, kommunerne nåede frem til de samme 150m€ og Industriforbundet til 2800m€. Selvom nogle hævdede, at dette er en underdrivelse – på europæisk plan svarer det til omkring 250 mia. – det er helt sikkert stort nok – især som det burde være en vigtigt element for at gøre det indre marked mere enkelt...
senest med virksomhedens factwallets. Erfaringer:  Du kan falde over massiv produktivitetsforbedring, når du improviserer bekvemmelighed. Banker er de naturlige distributører af forbrugerfakturaer og også til at sende især SMV-fakturaer og betalingsanmodninger. 

Skinnerne og trinene i denne stige indeholdt således meget stærke business cases for begge parter i en transaktion – og også økonomien i tillid og gentagelse. 

De næste stiger var at bruge det privat-offentlige Real Time Economy-program (2006-14) til at drive e-fakturering også på EU-skala, automatisering af regnskaber, digitale indkøbsprocedurer, lønadministration, momsindberetning og e-kvitteringer. Da produktivitetsaspekterne ved at bruge data ikke kun til automatisering, men også til beslutningstagning blev klart, blev det nåede niveau navngivet Datadreven økonomi (4.) platform. Lærte: Tregnskabsbranchen driver ikke forandring på samme måde som banker. På høje tid til at forme sig som en del af Trust Infrastructure.

Arbejdet med at drive fremskridt på 4. platform tog os til visionen om global e-fakturering. Når det er muligt at sende betalinger til enhver bankkunde i verden, uden at de omkring 25 banker skal underskrive kontrakter indbyrdes – hvorfor ikke også sende fakturaer? Denne multilaterale struktur baseret på at skulle følge reglerne i forbindelse med at være medlem af det almennyttige SWIFT-kooperativ bør kunne genbruges – og også give ikke-banker mulighed for at deltage for nye tjenester. Det skete ikke, selvom det lykkedes at få både e-fakturering og Real Time Economy på EU-Kommissionens dagsorden. 

Så vi måtte være vidne til, hvor besværligt det var at få interoperabilitet mellem e-faktura-tjenesteudbydere selv i EU og blive ved med at lede efter den næste vej frem. 

Så fandt vi nye elementer til stigerne – https://trustoverip.org og Self-Sovereign Identity i www.Findy.fi stiger med trin som livsbegivenhedsdrevet servicedesign, globale standarder, interoperable tegnebøger til generelle formål, e-IDAS2-lovgivning. Dette fører os til Trusted Datainfrastructure (5.) platform. Lektion lært:
Mirakuløse ting kan ske

En kort beskrivelse af stigerne, der bygges (startet i 2017) – i så mange retninger – af så mange – lyder som følger: 

Datarettighedsindehaveren (se Digital Governance Act og GDPR art 20) har ret til at vide, hvor hans/hendes data er og få det hele – især vigtigt er de verificerede data til identitetsopbygning – inklusive identifikationsoplysninger – i brug. I praksis betyder det at få det downloadet fra datakildens data-wallet til sin egen factwallet (eIDAS IDwallet-betegnelse er ikke så egnet, da det kan lede til at tro, at tegnebøgerne kun håndterer identifikation) og derefter have ret til at vælge hvilken tjenesteudbyder er den bedste til at løse den service, der er behov for ved hånden. 

De 3 involverede parter behøver ikke være teknisk integrerede, som de typisk
nationalt infrastrukturlag (Findynets) vil håndtere DID-lagene.  Mængden af ​​friktion i økonomien, risici, kriminalitet og grå økonomi vil dette eliminere og hvor meget det vil tilføje privatliv og bekvemmelighed er utroligt. 

 Mens Findykonsortiet startede op https://mydata.org blev etableret. Det opererer nu i 40 lande, og dets menneskecentrerede paradigme sigter mod at gøre deling af personlige data baseret på tillid og et afbalanceret forhold mellem individ og organisationer. Få datadeling til at ske for bedre tjenester og produktivitet og gør det rigtigt. MyData byggede stigerne til MyData (6.) platform 

 Da brugen af ​​personoplysninger nu allerede er obligatorisk, og tegnebøgerne og infrastrukturen (datamotorvejen) og den nødvendige styring bliver leveret, bør servicedesign nu tage udgangspunkt i borgerens eller SMV's kontekst (livsbegivenhed). Hvilke data er nødvendige, hvor er de, hvordan kan de tilgås (wallet to wallet), og hvordan kan datarettighedshaveren frit vælge, hvem der kan bruge dataene til at løse det aktuelle behov (usecases i massevis...). Denne platform kaldes således Ny Service Design (7.) platform.

De næste stiger vil levere Min og Big Data, der er struktureret, mere standardiseret, verificeret og tilgængelig i realtid ved dens fødsel. Temmelig let at se, at kvaliteten, energieffektiviteten og gennemsigtigheden af ​​maskinlæring og AI vil forbedres radikalt. Dette er Machine Learning og AI (8.) platform. 

 Og de næste stiger er helt sikkert allerede ved at blive bygget. Materialerne til disse skinner er blevet testet og forbedret i alle tidligere stiger og platforme. Så hvis det store billede gøres til en fortælling af generalister, kan eksperterne fortsætte med at arbejde, og efterspørgslen vil være der, når de næste trin dukker op. 

et medlem-uploadet billede

Tidsstempel:

Mere fra Fintextra