Indonesiens digitale Rupiah-spilplan: Alt hvad du behøver at vide

Bank Indonesia annoncerede landets helt egen digitale centralbankvaluta (CBDC), kaldet "den digitale rupiah", for at komme videre med landets initiativ om "avanceret digital transformation."

Kaldt "Project Garuda", opkaldt efter Indonesiens legendariske fugl, Bank Sentral Republik Indonesien eller Bank Indonesia (BI), sagde det er et initiativ, der omfatter bestræbelserne på at udforske det optimale design for indonesisk CBDC eller Digital Rupiah. 

Bank Indonesia deltager også i CBDC projekter, herunder det internationale Project Dunbar og Project mBridge. Flytningen vil holde Indonesien på forkant med bestræbelserne på at udvikle et CBDC. 

Tre nøglefaktorer til udvikling af den digitale rupiah

Udvikling af den digitale rupia as Indonesiens CBDC er drevet af tre faktorer.

For det første vil BI være den eneste institution med autoritet til at udstede indonesisk digital valuta. Det vil gøre det muligt for BI at reagere på den hurtige digitale økonomi og finansudvikling ved at udstede rupiaen i digital form. Dette er også for at bevare rupiens suverænitet i den digitale tidsalder.

For det andet søger BI at styrke sin rolle på den internationale scene via udstedelsen af ​​den digitale rupiah og sætte Indonesien på verdens radar for sin CBDC-udvikling sammen med andre lande. Dette vil også hjælpe BI's engagement med andre CBDC'er vedrørende interoperabilitetsinitiativer.

For det tredje, ved at lancere den digitale rupiah, håber BI at fremskynde integrationen af ​​den nationale digitale økonomi og finans. Den digitale rupiah vil sikre en effektiv og integreret pengeforsyningsproces mellem den digitale økonomi og finansøkosystemet og de eksisterende økonomiske strukturer.

Tre stadier af gradvis implementering af den digitale rupiah

Udviklingen af ​​den digitale rupiah kommer til at være gradvis og testtung, og den er opdelt i tre stadier, umiddelbar fase, mellemstadie og slutstadie.

Faserne er arrangeret ud fra de fire gennemførlighedskriterier: vigtighed, haster, beredskab og virkning, startende med offentlige høringer, efterfulgt af teknologiske eksperimenter og afsluttende med en revision af politikken.

Umiddelbar fase

I den umiddelbare fase vil BI udforske ideen om engros digital rupiah med funktioner begrænset til udstedelse, indløsning og overførsel af midler. 

På dette stadium er brugen af ​​den digitale rupiah relativt ligetil, da den kun involverer et begrænset økosystem, har mindre transaktionsrelateret kompleksitet og minimale systemjusteringer påkrævet. 

Deltagerne behøver ikke at forberede deres noder; i stedet kan de bruge delingsnoder, der er udarbejdet af BI. Denne fase tjener som et væsentligt grundlag for udviklingen af ​​efterfølgende anvendelser. 

Mellemstadie

I den mellemliggende fase vil finansielle markedstransaktioner og monetære operationer blive testet og kan drage fordel af denne digitale valuta. 

Levering versus betaling (DvP) vil alle blive testet med den digitale rupiah. Denne metode garanterer, at overførslen af ​​værdipapirer først sker, efter at der er foretaget betaling for interbank-pengemarkeds- og pengetransaktioner samt afviklinger af centrale modparter (CCP). 

Tokeniseringen af ​​værdipapirer vil også blive udviklet. I denne fase skal de involverede parter nu forberede deres noder i overensstemmelse med deres transaktionsbehov.

Sluttilstandsfase

Under sluttilstanden vil konceptet med integreret ende-til-ende w-digital rupiah til r-digital rupiah blive testet, som er den digitale rupiah for henholdsvis engros- og detailmarkeder. Offentligheden vil have adgang til digital valuta til at foretage betalinger og peer-to-peer-overførsler sammen med bredere udvidelser af engrossalg og distribution. 

Grossister skal udvikle en distributionsmekanisme, og den w-digitale rupiah vil blive brugt mere omfattende, herunder udstedelse af digitale værdipapirer af parter uden for centralbanken. W-digital rupiah vil blive brugt som sikkerhed i monetære operationer og pengemarkedet.

Afbødning af cybersikkerhedsrisici

En faktor, der bestemmer effektiviteten af ​​at vedtage den digitale rupiah, er opfyldelsen af ​​cybersikkerhedskravene.

Digital Rupiah står over for typiske cybersikkerhedsrisici som med ethvert andet it-system. Derfor anvendes lignende sikkerhedsstandarder også for digital rupiah, der består af identitets- og adgangsstyring (godkendelse og autorisation), styring af virksomhedsbæredygtighed, styring af sikkerhedspatch, hændelsesstyring og udviklingscyklusstyring.

Vurdering og identifikation af risici, der opstår fra mennesker, processer og teknologi, vil blive foretaget i overensstemmelse hermed for at producere sikkert, pålideligt og modstandsdygtigt digitalt rupiah-teknologidesign. Baseret på disse begreber vil udviklingen af ​​systemet referere til tre grundlæggende principper for informationssystemsikkerhed, dvs. fortrolighed, integritet og tilgængelighed.

Ingen forstyrrelse af eksisterende bank- og digitale betalingssystemer

Ifølge landets centralbank er bank- og digitale betalingssystemer i Indonesien vil ikke blive forstyrret ved at indføre (CBDC).

I en erklæring mandag sagde BI, at dets planer om at lancere en CBDC ikke ville tilbyde renter for at undgå at konkurrere med produkter, der tilbydes af banker, såsom opsparing og tidsindskud.

BI tilføjede, at den digitale rupiah ikke ville påvirke den likviditet, der kræves af banksektoren, da valutaen ville ligne fysiske sedler i det finansielle system.

CBDC: En fremtidssikret løsning

BI ser udviklingen af ​​et CBDC som en fremtidssikret løsning og et egnet værktøj til at forbinde centralbankens rolle i at opretholde et finansielt system til den offentlige efterspørgsel, samtidig med at den monetære og finansielle systemstabilitet i det digitale økosystem opretholdes.

Dette tilskrives COVID-19-pandemi og den accelererede massedigitalisering, der finder sted globalt, 

Selvom interoperabilitet mellem CBDC fra forskellige lande fortsat er udfordrende, søger BI at samarbejde med Den Internationale Valutafond (IMF), Bank for internationale afviklinger (BIS), og Verdensbanken, blandt andre globale centralbanksamfund og internationale organisationer, i udviklingen af ​​den digitale rupiah.

Udvalgt billedkredit: Redigeret fra Freepik link. , link.