KINESISK TRE-DIMENSIONEL SEPS: SENESTE TILFÆLGER, WTO OG GENNEMSIGTIGHED

Genudgivet af Platon

Abonnenter: 0

Dette er en efterfølger til min 4. januar 2024 blog om udviklingen i DS611, WTO-sagen, som EU anlagde mod Kina vedrørende dets antisuit injunction (ASI)-praksis for SEP'er, samt min 18. december 2023 blog på den Oppo mod Nokia sag, der diskuterede den globale prisfastsættelse for SEP'er af en kinesisk domstol, herunder dets forhold til DS611.

Siden disse to blogs er der sket adskillige andre bemærkelsesværdige kinesiske udviklinger vedrørende SEP'er. Disse omfatter Chongqing-retsafgørelsen i Oppo mod Nokia, SPC-beslutningen i Oppo mod ACT, og SPC-beslutningen om at omstøde en antitrustafgørelse om "essentielle faciliteter" fra Ningbos mellemret i Ningbo Ketian Magnetics Co., Ltd. mod Hitachi Metals, Ltd. (sammen "de tre beslutninger"). SPC-beslutningen er endnu ikke offentliggjort. Den første af disse to afgørelser er truffet uden for officielle kanaler. Oplysninger om Hitachi Metals-beslutningen har hidtil været begrænset til en virksomhedens pressemeddelelse.

Ud over disse sager offentliggjorde EU den 17. januar 2024 to af sine arkiveringer fra DS611: dens post-høringsoplæg i DS611 den 15. januar 2024 ("Post Hearing Brief") og dens 20. november 2023-svar til spørgsmål fra WTO-panelet efter det første indholdsmæssige møde. Svarene på spørgsmål giver værdifuld yderligere indsigt i spørgsmål rejst i sagen. EU-arkiverne er tilgængelige på EU's hjemmeside.

Alligevel har en anden udvikling været, at Nokia den 24. januar 2024 annoncerede en løsning af dens globale royaltytvist med Oppo blot få uger efter den verdensomspændende satsfastsættelsesbeslutning fra Chongqing-domstolen i Oppo mod Nokia. Som jeg diskuterede i min 18. december 2023 blog, afgørelsen i Oppo mod Nokia blev foretaget kort efter afslutningen af WTO-høringerne og er ikke direkte afspejlet i de offentlige WTO-ansøgninger. Det er uklart, hvordan WTO og sagsøgerne i DS611 vil løse den nye udfordring med den kinesiske globale rentefastsættelse i forbindelse med DS611 ASI-sagen. EU's bekymring for, at Kina vil blande sig i EU-domstolenes afgørelse af patenter, der er meddelt på deres område, gælder med mindst lige så stor kraft for den globale satsfastsættelse sammenlignet med ASI'er.

USA er mærkbart fraværende i debatten om retsstatsspørgsmål

Jeg antager ud fra Post Hearing Brief, at USA stort set er ligeglad med EU's krav om større gennemsigtighed. For eksempel bemærker Post Hearing Brief, at EU, Canada og Australien alle er enige om centraliteten af gennemsigtighed (afsnit 118). USA's stilling er ikke nævnt. Artikel 63 i TRIPS-aftalen bemyndiger medlemmer til at spørge andre medlemmer om sagsafgørelser, men det kræver ikke udtrykkeligt, at medlemmet svarer. Med hensyn til det langvarige spørgsmål bemærker Brief ligeledes: "Den Europæiske Union fastholder, at medlemmer er forpligtet til at svare på en anmodning om oplysninger. Australien, Canada, Japan og Korea er enige på dette punkt." (afsnit 30). Igen er USA ikke nævnt. På trods af den tilsyneladende mangel på støtte til EU's holdning fra USA's regerings side, er det ikke desto mindre glædeligt at se andre lande støtte opfordringer til øget gennemsigtighed. Kinas nye retspraksis bakkes også op lærde, herunder en nylig artikel forfattet af min tidligere elev, Dr. Riccardo Vecellio Segate, om grænsefladen af dette system med WTO-krav.

EU påpeger også, at gennemsigtighedsforpligtelsen i TRIPS-aftalen er bredere end de almindelige retlige begreber om gennemsigtighed (afsnit 123). På samme måde fortolker jeg forpligtelserne i TRIPS-aftalen (art. 63) til at gøre "endelige retsafgørelser" af "almen anvendelse" offentligt tilgængelige for at have et bredere omfang end at være begrænset til bindende fortilfælde i almindelig ret. EU indtager også den holdning, Kinas ASI-system er forudindtaget over for patenthavere: "Den Europæiske Union hævdede, at de fem anti-søgspåbud systematisk favoriserede den ene parts interesser, implementerens, frem for den anden parts interesser, SEP-ejeren" (afsnit 166). EU's holdninger er også generelt i overensstemmelse med min udsigt at Kinas ASI'er er udpræget kinesisk af oprindelse, med en anden struktur og formål end common law ASI'er.

EU fremfører en overbevisende argumentation for at kræve officiel offentliggørelse af "model", "typisk", "ledende" eller lignende anerkendte sager af Kina, i henhold til TRIPS-aftalen og WTO-retspraksis (afsnit 125, 126). En yderligere bekymring er, at når sager ikke offentliggøres i den kuraterede officielle retsdatabase, wenshuwang, men kun er tilgængelige på private databaser, kan brugerne stille spørgsmålstegn ved sagstekstens nøjagtighed og fuldstændighed. De mange henvisninger i denne blog til uofficielle sagskilder eller virksomhedspressemeddelelser er yderligere bevis på de kinesiske domstoles behov for større gennemsigtighed og hurtigere offentliggørelse.

Kinesiske ASI'er, globale kursindstillinger og afregninger

EU-argumenterne vedrørende virkningen af ASI'er på bosættelser er blevet mere relevante med det nylige Oppo- og Nokia-forlig. EU sætter spørgsmålstegn ved den kinesiske regerings holdning om, at ASI'er letter bosættelser: "Et forlig indgået med en implementer, efter at en ASI er blevet pålagt SEP-ejeren, kan ikke anses for at være i overensstemmelse med en normal udnyttelse af dens patenter. Anti-suit-påbuddet får SEP-ejere til at nøjes med royalties under FRAND og forhindrer dem dermed i at udvinde den økonomiske værdi, der kunne forventes af patenterne” (paragraf 74). Jeg er enig. Parterne kan føle behov for at forlige sig af forskellige årsager. En af disse grunde kan være yderligere reduktion af risici efter negative globale beslutninger, såsom den nylige kinesiske beslutning i Oppo mod Nokia. Lavprisbeslutninger som f.eks Oppo mod Nokia , Oppo mod ACT kan inspirere forlig til at undgå at have en ugunstig appelpræcedens eller en retligt fastsat sammenlignelig licens med lav sats og/eller til at opretholde fortrolighed i forbindelse med royaltyordninger, blandt andre årsager.

De mange oversættelser af FRAND i Kina

I mine tidligere blogs påpegede jeg de kinesiske domstoles fortsatte uoverensstemmelser og fejloversættelser af FRAND. De tre beslutninger giver kun få fremskridt med hensyn til korrekt oversættelse og anvendelse af FRAND. Det Oppo mod ACT beslutning har sandsynligvis prøvet det hårdeste for at få det til at se ud som om dets oversættelse af FRAND var korrekt, da den oversatte FRAND uden "og", mens den brugte akronymet gennem hele sagsafgørelsen. Den bemærkede også, at dens oversættelse er "det internationalt vedtagne engelske udtryk FRAND" ("公平、合理、无歧视 [以下沿袭国际普片·采用英文术语FRAND."]). Måske reagerer Retten på min kritik af hvordan de kinesiske domstole oversætter FRAND. Domstolen følger også praksis i tidligere "FRND"-afgørelser med at stole på generel kinesisk lov og civilretlige begreber ved afgørelsen af SEP-sager, herunder retfærdighed, rimelighed, ærlighed og god tro forhandlinger med udelukkelse af enhver henvisning til ITU for forklaringer af dens betydning af FRAND (s. 31-32). I overensstemmelse med denne adskilte tilgang traf underretten separate "rimelige" og "rimelige" afgørelser uden henvisning til et aggregeret begreb, der inkluderer "ND" (s. 13).

Underretsafgørelsen i Hitachi-metaller fortsatte også praksis med konsekvent inkonsekvens i oversættelsen af FRAND. Den pålagde en "FRND"-forpligtelse på licensering af ikke-standardiserede væsentlige patenter. I et tilfælde erstattede det "gensidig fordel" (互利) for ND-benet af FRAND. I et andet eksempel udelod den kommaerne. I endnu et tilfælde refererede det kun til "fair" og "rimeligt." Er retten sjusket? Henviser det til forskellige civilretlige regler eller begreber fra FRAND, eller er "konsistens", med Emersons ord, blot "hobgoblin" for en ikke-modersmålstaler som mig selv? Hvis man gennemgår landskabet af FRAND-oversættelser, taiwanske beslutninger, internationale organisationer (WIPO, ITU), og kinesiske standarder organisationer, de fleste har oversat FRAND til kinesisk med et "og." Kinesisk tegnsætningspraksis og lovgivningspolitikker favoriserer også et "og." Efter min mening kræver det "internationalt vedtagne engelske udtryk FRAND" stadig entydig nøjagtighed i oversættelsen med et eksplicit "og", som er med til at danne FRAND som sammensat, internationalt anerkendt term. Det bør også anvendes konsekvent i hele en sagsafgørelse.

Den 31. januar 2024 vil jeg diskutere andre kreative adoptioner af konceptet FRAND af Kinas antitrust-agenturer, herunder dets forhold til SEP-retspraksis i Kina som en del af en ABA Brown Bag-frokostserie. Registrering er gratis og åben for alle. Jeg forventer også at publicere en mere udvidet artikel om dette emne i Intellectual Asset Management inden længe.

Kategorier: ASI, CJO, FRAND, Hitachi-metaller, Nokia, Oppo, September, SEPS, SPC, Gennemsigtighed, WTO