Bring orden i Fintech-kaosset (Joris Lochy)

Ordet "Fintech” er blevet sådan en hype og et så meget brugt udtryk, at det faktisk kan betyde alt i dag. Derfor, når folk spørger efter tendenser i Fintech-industrien, bliver dette sværere og sværere at svare på, som noget selv eksternt
forbundet med finansielle tjenester kan knyttes til Fintech.
Derudover har traditionelle finansielle aktører (såsom banker, forsikringsselskaber, mæglere, børser, men også traditionelle finansiel softwareleverandører som Temenos, Sopra, Fiserv…​) også indhentet deres digitaliserings- og moderniseringskøreplaner og har lanceret
Fintech innovationslaboratorier, hvilket betyder, at de lige så godt kan kategoriseres under Fintech.

Vi kan derfor sige:

• As teknologi er blevet så afgørende i den finansielle sektor, kan hele sektoren for finansielle tjenesteydelser kategoriseres som Fintech.

• På grund af stigning i økosystemer og indlejret finansiering, begynder finansielle servicevirksomheder at tilbyde flere og flere tjenester i tilstødende sektorer (såsom HR Tech, MarketingTech/MadTech, EdTech, AccountingTech...​) og også spillere fra andre industrier
  begynde at tilbyde flere og flere finansielle tjenester. Fx store tech-aktører som Apple (der tilbyder Apple Pay, Apple Pay Later og et kreditkort sammen med Goldman Sachs), Uber (der tilbyder Uber Wallet og Uber debet- og kreditkort), Alibaba (med AliPay) eller Grab
  (med GrabFin og produkter som Earn+), men også eCommerce-spillere som Shopify (tilbyder Shopify Capital for at give hurtige erhvervslån og kontantforskud) eller TelCo-spillere (som Safaricoms M-Pesa, Turkcells Paycell, Telefónica Movistar Money eller Orange Bank)
  er alle gået ind i sektoren for finansielle tjenesteydelser. Som resultat, Fintech-grænserne udviskes endda til andre sektorer.

Alt dette betyder, at det bliver meget svært at tale om Fintech som helhed.
Når tingene bliver så rodede, kategorisering er en typisk menneskelig refleks.
Desværre er kategorisering ikke så let, da du kan kategorisere på tværs af flere akser (baseret på produktudbud, type kundeservice, region...​), og mange spillere kan naturligvis ikke placeres i 1 kategori, da de leverer forskellige produkter og tjenester
på forskellige markeder.
Ikke desto mindre kan kategorisering stadig give nogle interessante indsigter i det samlede marked, hvilket gør det stadig til en meget interessant og nyttig øvelse.

Når man ser på forskellige kategoriseringsakser, jeg identificerede følgende akser (selvom denne liste absolut ikke er komplet):

økse 1: kategoriser efter målgruppe

Dette gør det muligt at kategorisere Fintech-industrien i 3 store grupper:

• Direkte udbydere af finansielle tjenesteydelser, som vil målrette (slut)kunder direkte. Denne gruppe kan opdeles i B2C (f.eks. neobanker som Revolut og Monzo), B2B (f.eks. neobanker som Starling Bank) eller endda B2B2C-spillere (dvs. at tilbyde en tjeneste
  til en privat kunde, men via en virksomhed, der betaler for denne service, fx Klarna) spillere. Ofte vil Fintech-spillere også målrette mod en specifik kundeniche, som er underbetjent eller ikke tilstrækkeligt og personligt adresseret, fx freelancere (f.eks. Lili), immigranter
  (f.eks. Majoritet), kvinder (f.eks. Herconomy), LGBTQ+-samfundet (f.eks. Pride bank eller Daylight), specifikke erhverv (advokater, læger, kunstnere...)...

• Udbydere af tjenester og produkter til (andre) finansielle servicevirksomheder (som etablerede banker og forsikringsselskaber, men også andre nye (disruptive Fintech) aktører). Denne gruppe kan opdeles efter hvilke virksomheder de tilbyder tjenester til,
  dvs. tjenester til etablerede banker, etablerede forsikringsselskaber, etablerede infrastrukturaktører eller nye (Fintech) aktører. Eksempler i denne gruppe er de traditionelle finansielle softwareleverandører som Temenos, Fiserv, SOPRA…, men også nye spillere som fx ComplyAdvantage.

• Udbydere af tjenester og produkter til virksomheder i andre sektorer(virksomheder, der kræver finansielle data eller tjenester for at give deres kunder en bedre brugeroplevelse) at lave en bro (integrere) til finansielle tjenester.
  Denne gruppe kan naturligvis opdeles afhængigt af, hvilken anden sektor de tilbyder integrationstjenester til finansielle tjenesteydelser, f.eks. eCommerce, HR & Payroll Tech, MobilityTech, AccountingTech, MadTech, Real Estate Tech…​ Eksempler i denne gruppe er PSP'er som Stripe,
  Paypal og Adyen.

økse 2: kategoriser efter forstyrrende natur af selskabet

• Fintechs, der tilbyder eksisterende finansielle tjenester og produkter. Det er aktører, der typisk udfordrer eksisterende aktører ved at tilbyde lignende tjenester og produkter, men billigere, mere digitale og/eller med en bedre brugeroplevelse. Tit
  de retter sig også mod specifikke grupper, som er udelukket eller underbetjent (f.eks. produkter og tjenester, der ikke er tilpasset deres specifikke behov og ønsker) i det traditionelle finansielle landskab (dvs. finansiel inklusion). I denne kategori kan du finde de typiske neo-banker
  eller udfordrende banker (f.eks. Revolut, Monzo, N26…), som stadig primært sælger traditionelle bankprodukter, som f.eks. folio- og opsparingskonti, kreditter, investeringer og/eller debet- og kreditkort.
  I denne kategori kan vi også finde handels-/investeringsplatforme som f.eks. Robinhood.

• Fintechs tilbyder synlige værdiskabende tjenester oven i eksisterende finansielle serviceprodukter, der typisk tilbyder en mere guidet rådgivning og mere indlejrede oplevelser. Typiske eksempler er robo-rådgivere og personlige økonomistyringsværktøjer,
  men også finansielle markedspladser (f.eks. Raisin for indlån) og prissammenlignere (f.eks. Financer.com).

• Fintechs fungerer som en usynlig back-end leverandør til traditionelle finansielle aktører. Denne kategori leverer software- og forretningsbehandlingsoutsourcing til finansielle aktører.

• Fintechs tilbyder alternative finansielle tjenester og produkter, dvs. produkter og tjenester, som udfordrer det eksisterende landskab på en mere fundamental måde, ved at redesigne bankers og forsikringsselskabers formidlingsfunktion. Typiske eksempler
  i denne kategori er P2P-lånere, crowdfunding, DeFi…

Denne kategorisering vil også afgøre, om Fintech-spilleren fungerer som en konkurrent, partner eller leverandør af eksisterende etablerede aktører.

Ofte starter Fintechs i den første kategori (forstyrrer markedet med store ambitioner), men opdager hurtigt vanskelighederne og omkostningerne ved at angribe markedet direkte og går derfor over i partnerskab med eksisterende spillere for at drage fordel af deres eksisterende omdømme,
ekspertise, økonomiske midler og kundegrundlag. For den etablerede aktør tilbyder de en meget hurtig og lav risiko måde at tilbyde yderligere innovative tjenester til deres kunder.

økse 3: kategoriser efter type og omfang af de tilbudte tjenester af virksomheden

Naturligvis er software altid en integreret del af alle Fintechs servicetilbud, men denne software kan være hovedproduktet eller et støtteværktøj til at tilbyde en anden service.
Vi kan lave en opdeling baseret på:

• er virksomheden tilbyder kun 1 specifikt produkt eller en hel serie, f.eks. kan et specifikt produkt være en RegTech-leverandør (f.eks. Chainalysis), mens BaaS-spillere (Banking as a Service, f.eks. solarisBank, MangoPay, Marqeta...​) typisk tilbyder en helhed
  produktsortiment?

• Er fokus på salg af software eller er softwaren en mulighed for at sælge andre tjenester, dvs. finansielle tjenesteydelser, outsourcing af forretningsprocesser, juridisk/compliance/risikostyring...​? F.eks. traditionelle finansielle softwareudbydere (f.eks. Temenos,
  SOPRA, FiServ, Infosys..) tilbyder stadig løsninger implementeret on-premise (eller i privat cloud) og via en licensmodel, men flere og flere virksomheder (inklusive de traditionelle spillere) tilbyder deres software i en SaaS (software som en service) model
  eller endda en BaaS-model (Business/Banking as a Service).

• Er virksomheden også ved at bruge sine licenser opnået fra finansielle tilsynsmyndigheder (f.eks. banklicens, betalingsinstitutlicens, elektronisk pengeinstitutlicens, kreditinstitutlicens…) som et kommercielt forslag?

økse 4: kategoriser efter type service og/eller tilbudt produkt

Dette er en type kategorisering, som er meget almindeligt brugt og endda fik en specifik terminologi, som opfølgning på termen Fintech, som WealthTech, RegTech...
De typiske kategorier her er:

• BankTech (Digital bankvirksomhed). Denne gruppe indeholder på den ene side de disruptive neobanker som Chime, Nubank, Revolut, Monzo, Atom, N26 eller Starling og på den anden side BaaS (Banking as a Service) platforme som solarisBank, Bankable
  eller Cambr. Vi kunne også inkludere i denne kategori (dog ofte også sat som en separat kategori) PFM-virksomhederne (Personal Financial Management), der tilbyder rådgivning og hjælp til budgettering, f.eks. Mint, Acorns, PocketGuard, Level Money, YNAB (You Need A Budget). ),
  Intuit, Wally...

• Wealth Tech (Digital Wealth Management): dette indeholder en hel gruppe Fintech-tilbud til at investere penge i finansielle aktiver (som aktier, obligationer ...) på en bedre måde (mere brugervenlig, billigere, mere automatiseret ...). Denne kategori kan opdeles
  i 2 underblokke, dvs.

  • RoboAdvisors, der tilbyder smart algoritmeteknologi til at give investeringsrådgivning og anbefalinger. F.eks. Wealthfront, Acorns, Betterment, Wealthsimple, Charles Schwab, Vanguard…

  • Detailinvesteringsplatforme, f.eks. Robinhood, Tradier, E*Trade, Interactive Brokers, iCapital…

• LendingTech eller LendTech (Kreditter): at levere alle typer nye digitale løsninger til forbrugere og virksomheder (normalt små virksomheder) til at låne penge på en mere effektiv og hurtigere måde (ofte ved hjælp af nye teknologier som AI/ML, digital
  identitetshåndtering...). Denne plads er også enorm, idet den går fra P2P-udlån (som LendingClub, Prosper eller OnDeck) og Crowdlending-platforme (som Indiegogo, Kickstarter, GoFundMe eller Patreon), over BNPL (Buy Now Pay Later, som Affirm, Klarna eller AfterPay)
  hele vejen til digitale långivere (som Funding Circle, Kabbage, Lendio, Lending Club, SoFi eller Better Mortgage), kreditter baseret på nye sikkerhedsstillelser som faktureringsfaktoring (f.eks. Bluevine, Resolve, altLine…) og alternative kreditsystemer (scoring) ( fx mikrolån)
  giver mulighed for at tilbyde kreditter til dem, der ikke har bank og underbank (som Credit Karma, Nova Credit, Quizzle, Credit Sesame eller Tala).

• RegTech: denne gruppe af virksomheder hjælper finansielle servicevirksomheder via innovativ teknologi med at opfylde lovgivningsmæssige overholdelse og sikkerhedsregler, med et stærkt fokus på AML (Anti-Money Laundering), KYC (Know Your Customer-protokoller) og alle finansielle
  direktiver som Basel II/III/IV, FATCA, MiFID, Solvens II... Ofte giver disse virksomheder også adgang til store mængder finansiel forskning og data, der bruges til at verificere overholdelse af kunder og transaktioner. Eksempler er virksomheder som Alyne, Suade, DataGuard,
  ComplyAdvantage, Fenergo, Onfido, Chainalysis, Ascent Regtech, Hummingbird...​

• InsurTech: disse virksomheder søger at bruge teknisk innovation til at forenkle og strømline forsikringsforretningsmodellen. Typisk fokuserer de på at levere forsikringstilbud online i løbet af få minutter, digitalisere hele skadehåndteringen
  behandle og levere alternativ forsikringsgaranti (ved hjælp af nye datakilder), f.eks. Usage Based Insurance (UBI). Eksempler er virksomheder som Oscar Health, Gusto, Clover Health, Lemonade, Qover, Digit Insurance, Policy Bazaar…

• PayTech (Betalingsteknologi): disse virksomheder leverer forskellige værktøjer til at gøre betalingstransaktioner så sikre og effektive (friktionsfri) som muligt. En masse velkendte (Fintech) navne er i dette rum, som Paypal, VISA, MasterCard,
  Stripe, Venmo, AliPay, Adyen, Mollie, Square, Wise, Ripple, iZettle…​ Denne kategori kan opdeles i spillere, der

  • Lette betalinger for handlende både fysisk via salgssteder og online (f.eks. Stripe, Paypal, VIVA Wallet, Adyen, Mollie, SumUp...​),

  • Lever nye mobile betalingsløsninger (P2P og med handlende), som Venmo, Payconiq, AliPay…

  • Faciliter internationale pengeoverførsler, som Wise eller Ripple

• Infrastrukturaktører som leverer de underliggende gateways og forbindelse til andre aktører i branchen (andre banker, børser, dataudbydere, regulatoriske instanser ...). Vigtige i denne gruppe er de aktører, der tilbyder tjenester
  at aktivere og forbruge Open Banking, som Tink, Plaid eller TrueLayer.

• Infrastrukturaktører som leverer de underliggende gateways og forbindelse til andre aktører i branchen (andre banker, børser, dataudbydere, regulatoriske instanser ...). Vigtige i denne gruppe er de aktører, der tilbyder tjenester
  at aktivere og forbruge Open Banking, som Tink, Plaid eller TrueLayer.

• Krypto-, Blockchain- og DeFi-afspillere: denne gruppe indeholder alle virksomheder, der bygger et nyt finansielt (øko)system, baseret på en distribueret ledger-teknologi (blockchain). Dette økosystem er meget forstyrrende, da det udfordrer vores spilleregler
  finansielle system. Virksomheder som Coinbase, Alchemy, Ava Labs, Circle, Kraken, Binance, Gemini Cryptocurrency er mest kendt i dette rum. Naturligvis kan denne plads opdeles i flere underkategorier såsom kryptovalutabørser/handelsplatforme, krypto-wallet
  udbydere, NFT-markedspladser, kryptobesparende og kryptoudlånende spillere, spillere, der tilbyder værktøj til at opsætte nye blockchains...​

økse 5: kategoriser efter land og/eller region hvor virksomheden hovedsageligt er aktiv (genererer sine indtægter).

Det er klart, at vi kan opdele baseret på kontinenter, regioner og/eller individuelle lande, men ofte ser vi en blanding, baseret på fælles karakteristika i regulering og i kultur.

Først er der et par stykker lande som på grund af deres størrelse (både i befolkning og almen økonomi, men ofte også mere specifikt på grund af deres størrelse af deres finansielle servicesektor) og særlige forhold. For det første identificerer vi her USA (main
hubs i Silicon Valley, fx Stripe, Coinbase, Chime, Plaid, Paypal eller Robinhood og New York, fx Better.com, Oscar, Chainalysis eller Betterment), Kina (hovedhub: Beijing, fx Waterdrop, Ant Financial, Tencent eller Lufax) , Indien (hovedknudepunkt: Bengaluru, f.eks
Razorpay, Digit Insurance eller CRED) og Rusland (hovedhub: Moskva, fx Tinkoff, Sber Bank eller Yandex.Money), men vi kan også inkludere Canada (hovedhub: Toronto, fx Wealthsimple, FreshBooks eller Clearco), Australien (hovedhub) : Melbourne, f.eks. Afterpay eller Airwallex),
Storbritannien (hovedhub: London, f.eks. Checkout.com, Revolut, OakNorth eller Blockchain.com) og endda Israel (hovedhub: Tel Aviv, f.eks. eToro) på denne liste.

Så er der regioner, med en masse fællestræk, hvor ofte Fintechs, der er aktive i ét land, ret hurtigt vil udvide til andre lande i samme region, f.eks. Sydøstasien (hovedknudepunkter i Singapore, f.eks. Arttha, Go-Jek eller Coda Payments, Hong
Kong, fx Amber Group eller Babel Finance og Jakarta i Indonesien, fx OVO, Mandiri eller Linkaja), Mellemøsten (hovedhubs i Dubai, fx Souqalmal.com eller Beehive og Abu Dhabi, fx NymCard), LatAm (hovedhub: São Paulo Brasil, fx Nubank, C6 Bank eller Creditas),
Den Europæiske Union (hovedknudepunkter i Paris, f.eks. Qonto, Sorare, Alan eller Ledger, Amsterdam/Haag, f.eks. Adyen, Mollie, Mambu eller Bunq, Berlin, f.eks. N26, wefox eller Trade Republic, Dublin, f.eks. Stripeo eller WordRemit og Vilnius Litauen, fx Kevin, Nordigen eller
Bankera), Skandinavien (hovedhub: Stockholm, f.eks. Klarna) eller Afrika (vigtigste knudepunkter i Johannesburg Sydafrika, f.eks. Prosperian Capital eller Pineapple, LagosNigeria, f.eks. Opay, Flutterwave eller Paga og Nairobi Kenia, f.eks. Abacus eller CarePay).

Håber dette kan give en idé om, hvordan Fintech-industrien kunne kategoriseres. Som en Fintech start-up er det vigtigt at vide, i hvilken kategori du er placeret i dag, og hvilke (tilstødende) kategorier du stræber efter på mellemlang og lang sigt.
Opportunistisk pivotering kan også være påkrævet. Mange Fintechs starter f.eks. i en disruptiv model (konkurrerer mod etablerede virksomheder), men forvandler sig gradvist til en partner/leverandør-model med etablerede virksomheder. F.eks. fokuserer mange neobanker stærkt på en BaaS-model (f.eks
Starling bank "Starling as a Service" eller Fidor bank) eller visse PFM-apps har skiftet ud med at tilbyde infrastruktur og værditilvæksttjenester direkte til banker (f.eks. Tink eller Cake). Men det modsatte kan også eksistere, dvs. Fintechs tilbyder værdiskabende tjenester
kan blive så succesfulde, at de kan begynde at udvide til alle banktjenester og -produkter.

Naturligvis hver kategori kommer med sine egne kompleksiteter. En forretningsmodel baseret på en forbedring af eksisterende produkter og tjenester betyder stor konkurrence og dermed en masse forhåndsinvesteringer for at skille sig ud fra alle andre aktører (jf. neobanker),
mens alternative eller innovative produkter betyder mindre konkurrence, men kræver en udfordrende og banebrydende rejse (på teknologi, markedsføring og juridiske/regulatoriske domæner) for at overbevise kunder om behovet for produktet (forme et nyt marked).

Tjek alle mine blogs på https://bankloch.blogspot.com/